55
derved rober deres gierrige Hensigt med Kirke=Kiøbet, saa burde ey agtes de¬
res Jndvending: At de ved denne Forandring ey faaer den tilladelige Rente
af deres Capital. Det var godt, om et Middel kunde udfindes, hvorved
disse kunde blive nogenledes skadesløs, ellers maae dog Publici Beste, som
er af ulige større Conseqvence, prefereres for den private Fordeel.
Man bør ikke giøre sig tvivl om, at jo de Kirke=Eyere vil findes villige,
som tillige eyer alle Detimantes, thi det Tab, som de kunde reigne sig, ved
at miste Tienden in Natura fra deres Sæde=Gaarde, blev riigelig erstattet
ved deres Bønders bedre Velstand. Misfornøyelsen vil allene yttre sig der,
hvor der ere fremmede Bønder tillige; men der bør man baade som Med¬
Christne, end mere som Medborgere ansee hverandre som Lemmer paa et og
det samme Legeme, og derover søger efter Evne at befordre hverandres Velstand.
Forandringen vil i mine Tanker ikke blive vanskelig at introducere, naar
de store Herrer, der eyer Kirker paa deres Land=Godser, ville giøre Begyn¬
delse dermed, for at foregaae andre med et saa berømmeligt Exempel. Thi
Erfarenhed lærer, at de støres Exempel er ligesaa vel en Opmuntring, som det
er en stiltiende Lov og en Regel for de ringe at efterfølge.
Endelig hvad Præste=Tienden angaaer, da som man hos Præsterne
bør vente Billighed, og det er deres Fordeel, at leve i Eenighed med deres
Meenighed, ligesom og at Bønderne staaer sig vel, saa bør man ey heller tvivle
paa, at jo Bønderne kunde med deres Præst treffe saadan Accord, som ey var
nogen af Parterne til Præjudice.
Torde jeg ved denne Leylighed fremføre mine ringe Tanker om Præster¬
nes Korn=Tiende. Ligesaa billigt, som det er, at Præsterne bør have deres
Løn, saa ubillig synes og den Disproportion, der er imellem Præsterne paa
Landet, da nogle har riige Jndkomster, og andre derimod neppe saa meget,
at de kand giøre deres Embede uden Suk og Bekymring for daglig Næring,
