68
Jord føres en lang Vey over Soen og ligger længe i Krambod=Skufferne,
hvor det, maaskee, kand af Luften til en Deel vitres og tabe Kraften til den¬
ne Virkning, ligesom man seer, det gaaer med uslukt Kalk, hvilken, naar
den ligger længe paa et luftigt Stæd, kand den giøres, som de kalde det, el¬
ler slukke sig selv, saa den, naar den kommer i Vand ikke kaager, som den
dog med Heftighed giør, naar den ikke er slukt, eller saaledes haver givet sig
selv. Heraf sees af Metal=Arbeydere kand til Polering med større Fordeel
bruge denne vort eget Lands Jordart, end den udenlandske, hvoraf gives kun
saare lidet for Penge.
Videre eftertænkte jeg, om denne Jord ikke kunde bruges til Former
for Guldsmede, Tinstøbere og andre i Metal arbeydende, talede derfor med
en Guldsmed, og udspurte, om han ikke kunde faae finere Jord eller Sand
at støbe I, end den grøve støbe Sand, som ellers bruges, hvori ikke støbes
ret fiint, han svarede jo i Engelsk Jord kand støbes meget fiint, derfor kand
Engelsmanden støbe saa reent og fiint Arbeyde, efterdi de have denne Jord for
meget læt Priis, men her er den saa dyr, at Jord af den Art til en Form vil¬
de koste over en Slet Daler. Jeg skaffede bemelte Guldsmed noget af denne
vor egen Jord=Marv til Former. Han gjørde en Form af det hvide Slags,
hvori han støbte Sølp, som blev meget fiint, atter forsøgte han det med den
graa Art at støbe Lin, som og blev meget fiint, men, da han støbte Sølv
deri, blev Sølvet gandske sørt, og vilde ikke lade sig reengiøre, han brænd¬
te det derfør ud; thi man sluttede, at det maatte indeholde noget Svovl og
støbte atter i det, da Støbningen blev meget fiin og Sølvet læt at klargiøre.
Heraf sees klarlig, til hvilken Nytte det kand blive for Guldsmede og Metal=Ar¬
beydere, hvorved kand undværes det ubrugelige Støbesand, hvorl Støbnin¬
gen baade bliver grov, og ofte mislykkes, saa at baade Tiid og Metal spildes
