69
ved den iidelig Smeltning og Støben. Men at Tinstøbere med Fordeel kand
bruge det, er en klar Sag; thl naar det bliver tilgjort med Øll, og Origl¬
nal Formen trykkes deri, bliver det siden saa haardt, som en Steen, og gi¬
ver en reen Støbning, hvorved kand undværes de mange i Steen udgravede
Former, som Tinstobere nu bruge, men koster dem meget, helst, da Mo¬
den og Mødellen paa Tintøy, som paa andet, er meget foranderlig.
Det er da en klar Sag, hvor nyttig denne Jordart, i mange Maa¬
der er og kand være, og hvor lidet man behøver at indføre den fra fremmede,
da vi have den selv, og har ikke nødig at betale den saa dyre. Hvor billigt
og nyttigt var det da, at hemme denne Jords Jndførsel, og anvise Jnd¬
byggerne til at bruge vor egen, der er ligesaa godt; maaskee der endnu kunde
udfindes fleere Ting, hvortil den var nyttig, skiøndt den Nytte, som allerede
er anført, er sfor nok. Hvo veed, om denne Jord, eller en Art deraf, ikke
kunde bruges, som Porcelgin=Jord, eller i det mindste til Steentøy, hvor¬
til den hvidgraae Art, som findes ved Holstebrøe, muleligt, kunde være tlen¬
ligst? det var dog værd at prøve.
Men her maae ingen tænke, at denne nyttige Jordart, er paa alle
Steder, hvor den nu bruges, med Fliid eftersøgt og funden, ney, paa de
fleeste Stæder er det skeet ved en Hændelse, at den er funden og kommen i
Brug. Ved Dønsmolle i Kolding Egn var saadan Bakke, hvoraf de toge
Leer at operstrygge deres Vegge med, hvilken Leerart Bønderne t Alminde¬
lighed kalder hvid Leer, det hendte sig, at Vøgnen gik i stykker paa en Ager,
hvor noget af Leer-Læsset blev efterliggende, paa hvilket Stæd, der Aaret ef¬
ter, voxte meere Græs, end paa Resten af Ageren, og endelig fremkom man¬
ge Smærer, eller Klever, hvoraf Manden sluttede, at denne Jordart maat¬
te være god til Giøde, hvortil han og siden brugte det, og fortryder ikke sin
