70
Resølution; thi han avlede derefter herligt Korn. Ligeledes hendte ved en
Gaard kaldet Tøustrup i Hierum=Herret og Meirup=Sogn, at der ligeledes
tages Lier af en Bakke til Huus=Vegge at kline, hvoraf noget blev liggende
paa en Ager=Ende ved Veggene, hvor der voxte overflødig Græs frem for paa
andre Stæder, hvilket gav Anledning til, at det siden blev brugt til Giøde
paa Ageren, som derefter gav saa riigelig Grøde, at Gaarden i den Sted
den før var forarmet, kom siden i god Stand, saa Manden blev Hovedriig.
See! saaledes frembryder den milde Natur sine Velsignelser, men mange
sandser ikke efter, at tage derimod og benytte sig deraf. Derfor vil jeg raa¬
de enhver, at hvor der findes ene hvidt, eller blaat feedt Leer, han da giver
Agt paa og prøver, efter det, som meldt er, og videre skal anføres, om det
ikke kand være Jordmarv, skiønt jeg dermed ikke vil sige, at alt hvidt, blaat,
eller guult Leer er Jordmarv.
Vllde nu nogen viide, af hvilken Aarsag Jordmarv giør Jorden saa
frugtbar, da kunde de henviises til Naturkyndige. Dog, naar man efter¬
tænker Sagen og de Prøver dermed giøres, røber Frugtbarhedens Aarsag sig
selv; det er bekiendt af Ehymien, at naar Acidum bliver brækket med Alcali
(som i Jord=Marvens prøvende skeer) udkommer et Middel=Salt. Man
veed og, at der har været Tvistighed mellem nogle Natural-Historiens Dyr¬
kere, nemlig Digbye, Qvercetan og Glauber paa den ene Side, hvilke paa
staae, at Salpeter er Aarsag til Jordens Frugtbarhed, og Schelhammer,
Teichmeyer og Kulbel paa den anden Side, som tilskrive Fædmen Jordens
Frugtbringende Kraft. Jeg tør ikke lægge mig imellem disse store Mænd. De
fleeste tillægge de sidste Seyren; men jeg troer enfoldig, at begge Parter kand,
i visse Maader have ret; thi i Salperer er baade middel Salt og nøget Aleo¬
sum. Naar man nu derhos betragter, at Mergelen undergaaer en sterk
