72
ingen Grøde vil bære, hvad man end giør ved den, hvorpaa Mergel kunde
hielpe anseeligt. Græs kand der vel voxe i Heederne, som jeg merkede paa
en stør Heede i Hammerum=Herret, kaldet Feldborg=Heede, en stiv Miil
breed fra Vesttorp til Hallenbech, og ligesaa langt ja længere fra Feldborg til
Simmelkiær, hvilken Heede aldeeles ikke er beboet, jeg faae der saa overflø¬
digt Græs, som jeg ikke tilforn havde seet paa nogen Heede, men befandt til¬
lige, at dette Græs var af det hvasse og skarpe Slags, som gierne voxer paa
fiide og suure Steder, thi saadan er denne Heede Kunde paa saadanne Ste¬
der findes Jordmarv, havde en flittig Mand, nest Guds Bistand ikke nødig
at frygte for Hunger eller Fattigdom, om han paatog sig at bygge paa den¬
ne eller andre Heeder.
Men at komme til det forrige igien, ligesom Jordmarv, er meget nyt¬
tig, naar den bruges, som Giøde paa Ageren, saa er den derimod meget ska¬
delig, naar den ligger, som Grund, under Ageren; thi den drager da all
Næring=Saften fra Mad=Jorden ned til sig, og det er Aarsagen, hvorfor de
Steder, hvor Jordmarv findes ere meget skarpe, saa at der voxer lidet, el¬
ler intet Græs. Nu maa jeg melde lidet om hvor Jordmarv kand eftersøges
og findes, og Maaden, man skal efterlede den paa.
Jordmarv er gierne at finde paa de Steder, hvor Jorden er maver
og skarp, eller intet Græs voxer, som i moseagtige og side vanagtige Stæder,
samt i Bakker, helst ved Aaer og Bekke. Jordmarv kand beqvemmeligst
eftersøges med et Jordbor, eller Jordnaver; men, da der gives mange og
fleere, end et Slags af dem, vil jeg beskrive et, som jeg selv haver anskaffet
mig, er ikke bekosteligt, og lættest paa Reyser kand føres om med, som med
