7.
følgende Tegning, saaledes, som jeg med en Pen har kundet giøre den, udvi¬
ser: a viiser Boeret eller Navren i sig selv, som ber være mere, end et godt
Qvarteer langt, foruden Halen, Jernet, som maae være tre Finger breedt,
tykt i den øverste og tyndere i den nederste Kant, giøres oper en Form videre
oven og spitsere neden til, ligesom man kand svøbe en strimmel Papiir paa
Skak omkring en Finger. Dog maa agtes, at Navren ikke man være saa
vlid oven til, om den beqvemmelig skal gaae i Jorden, hvlsker vel ellers kand
endres i Udtegning, i fald det agtes værd at giøre almindeligt. Navren maa
have en Hale b.c. som med Ringen b og Sømmet c fæstes paa en Lægte
d d., ligesom man sætter en Fork eller Jerngreb paa et Skaft. Evertræet e. e.
hvormed man skal dreye Boeret om, sættes paa Lægten, der kand være saa
lang, man behøver, ved et Hul, og fæstes med Kiilerne f. f. saa man kand
flytte det op, ligesom Navren gaaer ned i Jorden til. Naar Boeret er fuldt
med Jord, kiendes det lætteligen, da man kand tage det op, eftersee og prø¬
ve Jorden, som sagt er. Jordmarven kiendes ey allene paa ovenmeldte Prø¬
ver, men og, om den ligger i horisontal flade Skiver i Jorden; thi somme
Stæder ligger den dybt under Jorden, andre Stæder oppe i Dagen, om den
simulner og tærner sig i Luften, flyder ud, og foreener sig med Jorden.
Endnu maatte jeg melde dette, at paa bemelte Sindinggaards Eyen¬
deele, findes endnu en anden Grav, hvoraf opgraves en sort feed med fiint
Sand blandet Jordart, liggende ligeledes i Lag eller tynde Skiver, hvoraf
saavelsom af det øvrige Underdanigst skal oversendes nøget. Hvilken Jord,
naar den har ligget noget i Luften, bliver haard og seer ud, som Trækul.
Jeg prøvede den, men den undergik ingen Forandring i nogen Maade, som
den forrige, saa den vel ikke er duelig til Giøde, hvortil Seignr. Lillelund,
endnu ikke haver brugt den, saa man ikke veed, hvortil den duer. Mon den
IV. Deel.
