74
ikke kunde være Anviisning til en anden og nyttigere Jord=Art, saasom Steen¬
kull &c. Jeg haver prøver at brænde den, da den mistede sin Fedme og blev
sortere og løsere, maaskee den kunde nyttes til Farve; ligesom den blaa agtige
Jord=Marv meget vel kand bruges dertil; thi Seignr. Lillelund haver revet
den med Olie og faaet en smuk Perlefarve paa sit Løst med denne blaa=agti¬
ge Mergel.
Dette er da saa vidt om Jord=Marv, maaskee dette lidet kunde kom¬
me nøgle til Nytte, og give andre Anledning til fleere Opdagelser, om det ved
Trykken bliver gjort almindeligt. Men Liim er en anden Jord=Art bestaaende
af et Kalkhaltigt Kriide, og er, ligesom Kalken selv, nyttigt til Giøde, om
det bliver blandet i Mødingen der at giæres og blandes med Møgen eller Giø¬
den, men det er unyttigt og skadeligt, om den bruges saa uførnuftigt, som
paa mange Steder skeer, at det, saa ferskt, som det tages af Graven, strøes
allene over Ageren, og derpaa nedpløyes, da det, ester Ordsproget, velgiør
en riig Fader, men fattig Søn; thi den opløser og afdriver Nærings
Saften for hastig og som paa eengang, saa Jorden nødes at give all sin Kraft
fra sig paa en kort Tiid, og derved udmergeles, og bærer siden aldrig Korn
eller Græs, hvad man end giør ved den, saa det gaaer med Jorden i saa
Fald, som med een, der haver slæbet og trællet for meget i sin Ungdom, og
duer derfor intet i sin Alderdom. Der vil bruges Fornuft og Eftertanke i alle
Forretninger, saa og ved Agerdyrkningen, ellers gaaer det her, ligesom naar
en Fusker med det beste Verktøy gjør det sletteste Arbeyde, ja undertiden for¬
derver baade Redskab og Arbeydet, men en Mester derimod gjør med et slet
Redskab godt og gavnligt Arbeyde.
Mange Bønder kand have meget god Mark, og gavnlig Giøde dertil,
men avler dog ikke nær saa riigelig, som de, der have slettere Mark, fordi den¬
ne behandler sin Jord med fornuftig Eftertanke, men hiin skiødesløs og sløs¬
