7
vurent. Vel er Bonden, endog den beste, en Lærling, all sin Livs Tiid,
men date viiser tillige, at han maa være lærevillig, og naar han er det, til¬
tager hans Kundskab, grundet paa egen Erfarenhed, hvert Aar, og derved
kand han visselig komme saa vidt, at han kand samle sig en god For¬
raad paa visse og grundige Regler, hvorefter han siden kand rette sig i Ager¬
dyrknings nyttige Forbedring. Anderledes er det, naar Alting kommer an
paa maae og faae, og man bliver ved i den gamle Slentrian, ja vil komme
forlætaf med sin Agerdyrkning, da det er ikke at undre over, at mange haver
Aarsag nu omstunder at klage over, at Jordens Natur er ikke nu saaledes,
som i Fordums Tiid, at Jorden er forverret og mindre beqvem til Frugt,
hvilket, desverre! vel er sandt, men haver ingen Grund i Naturen, men i
den slettere Dyrknings Maade. Saa jeg meener, at det, som David engang
haver sagt, og som efter Ordenes Forstand, bør forklares paa en aandelig
Maade, kand og paa nogen Maade siges og aarlig sandes, om den Frugt¬
bringende Jord: Udsende du din Aand, da skabes de, og du fornyer Jor¬
dens Skikkelse igien.
SGREN THESTRUP.
Anmerkning.
Ligesom Mønsr. TuEgruur, formedelst fleere physiske og oeconømiske Afhandlinger, til¬
forn har viist Prøve paa en patriotiske bemøyelse for allmindelig Velfærds Befordring
i sit Fæderne=Land, saa sees samme ogsaa i denne Efterretning om Jordmarp eller Mer¬
gel at finde og bruge, til Agerdyrkerens store Hielp. Foruden de af ham aupiiste
Steder, veed man ogsaa, at Jordmarven findes, samt af nogle bruges, om ikke
misbruges, i Skanderborgs Ambt. Ja jeg tvivler ikke paa, den findes jo her og der
i alle vore Provintzer, særdeles i Grunden af nogle Torv=Moser, hvor Bonden hol¬
der op med at grave, naar han kammer maaskee paa det som frem for Tørven, for¬
kiente hans Arbeyd, nemlig ikke sielden en Leer=Masse af allerfineste og ferdeste Slags,
være sig hviid, graae eller guulagtig, og om det er ægte Mergel eller ikke, erfares
strax ved Opløsningen, saaledes som Monsr. TusgrEEE har anviist. Til disse nedrige
Grunde, som fordum have været aabne Vande, er Jordens bedste Fedme nedsiunken,
og har i mange Seculis skiult sig der, som et Liggendefæe, os forbeholden, om vi
ellers ville benytte os deraf, paa den rette Maade, nemlig ikke til at lægge den aller¬
ne, ikke heller i nogen stor Mængde tillige paa Agerceu (hvilken da derved omsider ud¬
matres eller udmergles) men til at blande Merglen i all anden Giødning, og lade den
deraf vel giennemtrækkes, da dens, ligesom i nogen Grad den feede Dam=Jords
Virkning til Frugtbarhed, er meget stor. Har man ikke Leylighed dertil, da maa
man lade Merglen udbredes paa Ageren i det mindstelet halvt Aars Tiid, førend den
