104
delig, og maatte dette være saa lykkelig at finde Behag, skal jeg beflitte mig
paa meere til Publici Nytte og Oplysning; Jmidlertid vil jeg recommendere
mig og dette hos alle Høygunskige velmeenende Patrøner, Velyndere, Pa¬
triøter og Læsere, og forblive udi underdanigst Ydmyghed, og med allerskyl¬
digst Respect, enhvers underdanige allerpligtskyldigste og skyldigste Tienner.
Anmærkning.
Dette Forslags Anledning og den derved intenderte Rytte er, efter adskillge velkyndig
Mænds Merning, een af de allerstørste og pigtigste Ting, som kunde foretages til
Hielp for Rørre=Jylland, det er Dannemarks største Prøvintz, hvis mellemste Egne
ufeilbarligen ville faae laugt meere Liv og Muntri hed, naar Vahreines Ud= og Jnd¬
førsel blev letiet, ved en mindre kestbar Communicatlon med Haret. Det samme
kand og i nogen Grad siges om det længe siben gjorte, men for Møllernæs Skyld, no¬
get vanskeligere Forslag, at giøre Gudens Aac, som har Vand nok, Navigable 54
6 Miile oven for Randers. Hvad den ved Liimfiordrns Side liggende Byghelma el¬
ler Oslers Deile angaaer (Veile kaldes et saadant Badsted, som ikkuns af og til over¬
svømmes) hvilken jeg selv hat seet og reiset over, da meenes, at eftersom dens Jndhold
er vist nok langt over en Million Qvadrat Alne, saa er Forberlen, som den ubeneønte pa¬
trløtiske Forfatter lader haabe af den inddigede Grunds Dyrfelse, gandske maadelig
anslaget og kunde vel agtes for langt prøfiterligere, særdeles naar denne feede Marsch¬
Grund blev brugt til Rapsaat og deslige. Jmidlertiid veed jeg ikke, om man just ville
være lykkelig i at finde ved Laan, mod z pro Eent, den udkrævede Capital, saaledes
som Autør meener, skiønt det var gandske ønskeligt. Snarere syurs mig, at de¬
paa begge Sider af Liimfjorden bøende og til deels velbemidlede Landmænd, som vis¬
fest kunde førsikre sig om Frugt efter deres Sæd, maatte ved egen, saa vel som Pub¬
lict Fordeel, overtales til at sammenskyde i en Felles Casse, den meget maadelige Ca¬
pital af 14 d 1G0eDRdlr.: Hvor om alting er, ønskes, at en Sag af saa stor Bety¬
denhed, paa sine Steder, maatte være rerommenderet til nærmere Overveyelse, da
dens lykkelige Ubfald, endogsaa frem for meget andet, synes at ville coutribuere baa¬
de til Handelens Opmuntring og til Landets Dyrkelse, som overalt pleye at staae i nøye¬
ste Foreening og Samfund med hverandre, følgeligen at drage Landets Population efter
sig, hvorom det nyelig udgivne Skrift LAmi de PHomme, ou de la Population
fortiener at eftersees.
