110.
vere, er dog tienligst at plante ung Piil udi, som de følgende Aar med sine un¬
ge Tælninger, brugte til Kurver, betaler for sig fast ligesaa meget som Tor¬
ven det første, foruden at Grunden med det samme groer op og fyldes igien
meget hastigere, end om man ey paa denne fordeelagtige Maade hialp det.
Dog at komme til Torv=Asken igien. Engellenderne have formodentlig lærdt
fra Flanderen, hvad den dilede til, men det er ey meere end 20 Aar, siden
man begyndte at benytte sig deraf. Det særdeeles i Ager=Eultur maa altid læ¬
res af særdeles Forsøg, saa gik det og her. Engang havde man, at Asken
var nyttig, deraf sluttedes, at af det gode var aldrig for meget, sær da Asken
kunde kiøbes før en slik, thi man tilbød sig at give Penge for det som ellers
kastedes bort, kort man gav en Pence 2.2 Skilling Dansk for en Bushel (2¬
FDeel af vores Tønde og altsaa noget meere end i Skieppe) 20 saadanne an¬
vente man i det mindste paa en Aere engelsk Land=maal, eller 43, 560 fiirkant
Fod. Alt dette havde nu anseende at giøre vel nok, men det varede ey længe
forend flere Forpagtere og behøvede Aske, saa at Prisen siden har steget fra
1 til 6 P. paa en Bushel, Følgen her af var, at man saae sig nød til at bruge
mindre, og deraf igien, at man mod Formodning saae bedre Nytte, saa at
det rette Maal endelig fantes nemlig 10 Bushel for en Acre, her ved er det
siden blevet, over og under svarer ey saa vel som dette Medium. Dette var
det første som Erfarenheden lærte, det andet fulgte, nemlig til hvilken Slags
Sæd Asken giødes best. Hvede er her som overalt i Engelland, den førnem¬
ste Korn=Sæd, man begyndre alt saa for fra, men Virkningen svarede ey
Asken giorde den hede Gravel hedere og Kornet gav smaaere Ax end sedvan¬
lig. Virkningen var næsten den samme med al Brød=Sæd. Men man lærte
snart noget andet, nemlig at anvende den til Kløver (Trifolium) som her
dyrkes i utrøelig Mængde, nu fantes at man havde truffet det beste. Det
regnes for den allerstørste Forbedring gjordt her til Lauds i Agerdyrkningen,
