111
at Græs Sæd og Roer er indført fra Haver i Engene, og det er uden tvivl
saa. Trifolium er det fornemste man bruger her og er bragt til den Fuldkom¬
menhed, at det agtes hos Forpagterne meere førdeelagtig end nogen sort Korn¬
Sæd. Man saaer Asken nu tillige med Kløveren, ordinair om Vaaren, thi
for at betiene sig af samme Pløyning, saaes det tillige med Bygget, som gi¬
ver sin Grøde om Høsten, da Kløverne ey kommer ret an, førend næste Vaar,
og harver dem tillige ind. Dette giver saaden Overflødighed næste Aar, som
de fast selv vil ønske. Denne Theorie engang lagt, var det let at slutte, hvad
Asken vilde giøre for Ærter, Bønner, Vikker, Lucerne §. Foin &c. kort
den rette Brug er for alle Urter, der bære deres Frøe i Skeder eller Beller.
Men heraf følger dog ey, at Asken er absolut skadelig for alt andet,
skiønt den ey vil være nyttig i lige Grad. Vi har i Danmark Overflødighed,
nok af Torv=Aske, det er mig ey bekiendt, at endnu den mindste Nytte er bragt
der af. Jntet skulde fornøye mig meere, end om man kunde give Anledning
til noget Slags Briig. Af Prof. Kalms Relse finder jeg, at paa et Sted ved
Christiansand, Veed=Aske bruges til Engen. Paa Mosegrode Enger, sær hvor
det ey er alt for vaadt og hvor fast intet Græs for Mosen kand voxe, er denne
og all anden Aske et ufeilbart Raad, om man vil tage sig den Møye om Hø¬
sten, thi dette er befundet at være den beste Tiid ved det paafølgende regnag¬
lige Veyer, som opløser Saltet og tager det med sig i Jorden, hvilket ey saa
let kand skee om Vaaren, October Maaned vil uden Tvivl være den beste hos
os, at udkaste en Skiæppe Aske eller to paa et Stykke Land af forbemeldte Be¬
greb, mere og mindre efter Omstændighed. Jeg erindrer mig at have seet en
god Deel saadanne Enge i Danmark, der naar de stændig bruges til Høe, blive
alt værre og værre, i sær erindrer jeg Konge=Marken omkring Friderichsberg
at være af denne Natur, og paa visse Steder i hede Sommere, at frembringe
