113
Halm. Vil man saaledes lade sit Kløver=Land i Roe til Efteraaret, kand det
glve en anden Høst for Høe. Dette engang gjorte varer saaledes for 3 Aar;
saa at man den sidste May lader det staae at modnes til Frøe. Mødenhedens
beste Tegn er naar de røde Blomster begynde at brunes, dersom man forsøger det¬
te først i Almindelighed, vil den særdeles Erfarenhed læt viise hvad Forandrin¬
ger der bør skee efter et hvert særdeles Lands, Jordmons og Steds Beskaffen¬
hed. Her saaes det overalt paa tørt og hoplænt, men Leer= og Sand=Jord er
og god. Man bør ey saae Kløver næste Gang i samme Land, men heller no¬
gen anden Korn=Sæd, for hvilken man holder fore, at Landet ved denne
Maade skal være overmaade tienligt, sær om man har fødet Faar eller andet
Qvæg der paa den sidste Høst, efterat det har været slaaet til Frøe.
Den anden Sørt af det artificielle Høe-Frøe er det bekante Burgun¬
diske Høe ellerS forn af Bauchius kaldet: Onobxyebis foliis vicia, fructu
echinato, major floribus eleganter rubentibus. Linnæus kalder det Hi¬
dysarum. Denne sort voxer bæst paa høyt og tørlænt, thi vaad og fugtig
Bund, skiønt oftest den rigeste Jord, er dens største Fiende. Her i Landet
bruges det meest paa høye Krid=Bakker og Høyer, hvor Krid=Bierget ofte
knap med nogle Tommers Jord er skiult. Det kunde med megen Fordeel
bruges paa Heder, som ellers intet bære, om man først med nogen i Nær¬
værelsen funden Leer=Art, vilde tage sig den Møye at forbedre Jorden, efter dens
adskillige Beskaffenhed. Dersom ey de Engelske Heder (Commons) vareef¬
ter Landets Love exciperte fra Dyrkelse, tienende, deels for deres Fattige og deels
for deres Faar, vilde man snart see dem alle besaaede med s. Foin. Mon ey
de store jydske Heder skulde staae til nogen Forbedring?
Denne Plantes Beskaffenhed er, at den spreder sig meget ud, baade
over og under Jorden, og vil Rødderne sær gaae meget dybt. Det er derfor
IV. Deel.
