114.
af stor Nytte at den saaes tynt, paa det ey den ene Plante naar de groe ud,
skal qvæle den anden. Til en Aere vil 5 46 Pund være nok. Jorden bør ar¬
beydes vel sin, og gjør man best at faae dem i Kader temmelig dybt 11 Fod
mellem hver Rad. Saaledes vil de ey komme op for tæt, og med en Luig¬
Pløv kand man holde Ukrudet under, den giør denne Plante, naar den er
ung, mere Skade end nogen anden, udi de ledige Mellem=Rum, dem den siden
efter haanden vil indtage. Den beste Sæde Tiid er vaaren, Marti eller
April helst i tørt Værligt, thi Sæden er tilbøyelig at raadne i langvarig
Regn. Asken kand bruges som før ved Kløver. Høsten vil derpaa blive i
Juli eller Augusti, da den vil staae i fuld Blomster. Baade grønt og tørt er
det en ypperlig føde for Heste og alt andet Qvæg, hvor meget de end æde
der af, thi det er ey saa frødigt som Kløver.
Køer give en overflødig Mælk der efter, og Smøret er af en særdeles
Godhed. Dersom Høsten er god, vil Rædderne efter en Maaneds Forløb,
helst om man ey lader det tørre paa Ageren, give nye Skud, og er det da
tienligt, i October eller November at føde Faar paa, som tillige berede Jorden,
dog maa de ey forlænge lades der paa, og heller slet intet den første Høst,
thi det som spares i Ungdommen kommer siden igien med Rente. Horn=Qvæg
træder det for meget ned. Mellem hver Høst bør Jorden pløyes og bevæges
i de ledige Rader. Dette er af stor Nytte for Rodderne, og giør at de sky¬
de langt strængere. De følgende Aaringer kand man slaae det 2 Gange udi
May og Sextember, saaledes vil denne ypperlige Plante holde ud til 20 Aar
uden nye Saaning, da man engang imellem kand lade det staae til Frøe lige¬
som det og vil styrke Rødderne, om de hver 4 2 5 Aar forsees med Aske eller
anden Giødsel.
Den zdie Sørt er Luscerne eller de gamle Romeres saa meget be¬
rømte Medica, den bruges og endnu meget i Jtalien, skiønt ey med saadan
