115
overbreven Omhue, som Columella vilde have i sin Tiid. J Smeitz og
Frankrig bruges det og almindelig. Man har endog bragt det til America,
og betiene Spanierne sig med stor Fordeel der af i deres Colonier. Lucerne
voxer der saa frødig, at det kand slaaes en gang om Maaneden, og efter til¬
forladelig Efterretning, paa en deel Steder i Peru, en gang om Ugen. Saa¬
dan overordentlig Frugtbarhed maa vi vel ey vente i de nordlige Lande, hvor
2 gode Bærgninger om Aaret rigelig vil lønne Møyen. Uagtet man allerede
1 100 Aar har haft dette Høe i Engelland, og det i senere Tiid saa meget er
priset af Tull, som i sin nem Honsbondey, har givet det et helt Capitel,
er dets Brug dog ey endnu almindelig, Aarsagen vil man have været Man¬
gel af Kundskab om dets rette Dyrknings Maade, hvor ved denne Høe=Sort
ey har svaret. Den elsker tørt og sandigt Land ligesom s. Foin, og om den
dyrkes efter Tulls Maade, det er: faaes i Linier ey for tæt med 2 Fod Rum
imellem hver faaet Rad, vil Høsten nødvendig blive god nok og ey bedrage
nogen. Til en Aere 6 Pund Sæd. Aarsagen hvorfor denne Sort ligesom I.
Foin bør saaes i Rader er, at disse Planter ere naturlig meget svage i Be¬
gyndelsen, og qvæles læt af all Ukrud, hvilket man ene paa denne Maade
kand forebygge, ved at rense mellem Raderne i Begyndelsen saa snart Ukru¬
det viser sig med en liden krum Haand=Spade, siden ved at pløye med en rund
Plov eller smal Harve de ledige Rader, og saa holde Mulden i stændig Be¬
vægelse.
Dette bør da gientages mellem hver Høst eller Slet og giver langt fra
ey saa meget Arbeyde, som det synes før man bliver vant derved, thi en Dreng
og Hest kand forrette det altsammen. Uagtet denne Urt har hlemme noget
sydlig taaler, den dog Kulde heel vel, som Erfaring har viist her i Landet og
varer lige saa længe som s. Foin. Det er nok saa sundt for Heste som noget
