12
der, som i denne Henseende snark ville fordrive all Morkhed, og give os det for¬
nødne Lys, til med en fuldkommen Vished at omgaaes Jorden saa vel som Ge¬
vexterne, vi ville forplante, paa den retteste Maade, det er, som ethver Slags Jord
og enhver Plante, efter deres adskillige Natur og Beskaffenhed, udfordrer det.
§. II.
Hvad har man ikke i vore Tider giørt for en merkelig Fremgang i Na¬
tur-Læren i Almindelighed og i alle dens Deele i særdeleshed? Og hvor vel
kommer denne Videnskab ikke en Landmand til pas, som ikke vil gaae i blin¬
de, men søger visse Regler, som han ved sin Agerdyrkning kand sølge; som
stræber at rette sig efter enhver Tings Natur, paa det han kand nyde de For¬
deele, som Naturens HErre har lagt deri, naar de paa den rette Maade bru¬
ges. See pi tillige paa den store Fliid, som man i dette Seculo legger paa
Oeconomlen, den Frihed hvormed enhver kand, og den Oprigtighed hvor¬
med enhver søger, at giøre sine Erfaringer og Anmerkninger bekiendte, saa
giøre vi vel ingen falsk Slutning, naar vi sige, at dersom vi endnu ikke har,
saa ville vi dog snart faae den mueligst beste Kundskab om Jordens og Plan¬
ternes rette Behandling.
§. III.
Det er ikkun Skade, at vi ikke med lige Formødning kand haabe, at
Landmanden i vore Tider skulle blive klogere paa, forud at kunde bestemme
Værligets Forandringer, end han har været i forrige Tider, og skeer dette
ikke, da kand endnu i en vis Henseende, det gamle Ordsprog gielde om ham:
Ar han nemlig aldrig bliver ret kløg paa sin Handtering, og at han
aldrig faaer udlært. Det er enhver, som forstaaer noget af Landvæsenet
bekiendt, hvor fornødent det er for en Landmand, at han omgaaes med sit
