128
Land og sit Korn paa en Maade, som stemmer overeens med det tilkommen¬
de Værligs Beskaffenhed, hvor meget det kommer an paa at treffe den rette
Tiid, saa vel med at faae, som med at høste, hvor meget det kand forrykke
en Landmands Cøncepter, hvor lidet hans beste bemøyelser kand frugte, naar
han ikke treffer den rette Tiid. Hvor fordeelagtigt var det altsaa ikke for
Landmanden, om han i steden for at gribe i Lykkepotten, og ved sine Hand¬
teringer tænke treffer jeg, saa treffer jeg; om han i steden for, for sildig at
beklage sine begangne Forseelser, vidste at bestemme det tilkommende Vær¬
ligs Beskaffenhed, og med nogen Slags Vished, at rette sig derefter ved sin
Agerdyrkning.
§. IV.
Nytten af en saadan Videnskab om Værligets Forandringer tør jeg
vel altsaa ikke vidtløstig bevise, da ingen tviler paa, at den jo vilde være an¬
seelig for Landmanden saa vel, som for de fleste Mennesker, formedelst den
Comexion, som de saa vel i henseende til deres Handteringer, som deres Le¬
gemer staae i med Værliget. En Feldtherre, en Soemand, en Borger og
Handværksmand, vilde saa vel som Landmanden, af en saadan Kundskab,
drage anseelige Fordeele, og forhytte mangen en Skade, som ham nu af
Mangel paa denne Kundskab, tilføyes. Og ingen skulde vel undslaae sig for
at legge sig efter en saa nyttig Kundskab, om den ellers var at erlange.
§. V.
Jeg vil altsaa gaae videre, for at undersøge, om man vel med nogen
Grund kand giøre sig den Formodning, at den Videnskab om førud at kunde
bestemme Værligets Forandringer i vore Dage skulle opfindes? Eller; om
den Kundskab om Værligets Forandringer ikke skulle stige til en saadan Vis¬
hed, at den just fortiente Navn af Videnskab, den dog i vore Tider skulle
blive vissere, sulk stændigere og fuldkemnere end den forhen haver været.
