129
§. VI.
Efter første Anseelse lader det, som vi i denne Henseende ingen synderlig
Formødning kunde giøre os, ja der synes at være Grunde forhaanden, som
tilraade os at negte, at vi i vore Tider blive klogere til forud at bestemme
Vejrligets Beskaffenhed end vore Forfædre have været. Grunden ere disse
1) Kand man i henseende til Vejrliget, saa vel som i henseende til alle andre
Ting, føyelig statuere et Principium Indiscernibilium, saasom aldrig noget
Aar, ja ikke nogen Maaned i et Aar, og maaskee aldrig nogen Dag i et Aar
er den samme Dag i et andet Aar, fuldkommen liig, hvad Vejrliget betreffer,
2) Har det fra utænkelige Tider af været den gemeene Mands Studium at
legge sig efter Vejrligets Kundskab, og dog løber alt det, som han veed derom,
ud paa lutter uvisse Gisninger og Formødninger, og veed han endskiønt i visse Til¬
fælde med temmelig Vished at kunde af disse eller andre Datis forud tilkiende¬
give, hvad for et Vejrligt vi ville faae, saa er der dog saa liden Sammen¬
heng og Grund at finde imellem hans Data og de Følger han drager deraf,
som der er imellem: Baculus star in angulo, ergo pluit. 3) Ere alle de Lær¬
des Observationer og Anmerkninger om Vejrliget, saa turieuse og i andre
Henseender nyttige de end maatte være, dog af slet ingen Nytte, til deraf at
kunde drage visse Slutninger og Regler om Vejrligets tilkommende Be¬
skaffenhed.
§. In.
Dog disse Grunde ere ikke uomstødelige, og følgelig kand deraf ingen
Beviis tages til at bevise Umueligheden om at bestemme Vejrligets Beskaffen¬
IV. Deel.
