130
hed. Thi hvad den første Grund angaaer, saa vil jeg gierne indrømme, at
ingen Maaned, Uge, eller Dag er, hvad Vejrliget betreffer, hinanden lig,
men mon denne Ulighed ikke have sin Grund og Aarsag? dersom denne Aar¬
sag nu kunde udfindes og forud bestemmes, saa kunde og Vejrliget som en
Virkning forud bestemmes, og behøvede man altsaa ikke at giøre nogen Slut¬
ning fra en Dag eller fra en Maaned til den anden. Den anden Grund bevi¬
ser intet mere, end at Naturen hølder Aarsagerne til Vejrligets Forandring
saa hemmelig, at de ikke med blotte Øyne kand sees, men ved Opmerksomhed
Eftertænksomhed, flittige Forsog og deslige maa udfindes. Den 3die Grund synes
at være den vigtigste, men jeg vil svare derpaa med Hr. Baron VOLES Ord (hans
Mersiiche II. Theil S. 196. Jmldtertid kand man lære heraf, at det er
ikke endnu saa beskaffen med de sædvanlige Observationer om Vejrliget, som
man bør førlange dem, om man derved skal komme til en nøyere Kundskab
om Vejrliget. Men man skulle bringe den Konst at okservere Vejrliget vi¬
dere, om man gjorte sig Umage for at eftertænke det man havde øbserveret,
og at soge Aarsagen dertil.
PIl.
De Lærdes Observationer om Vejrligets Forandringer, ere fortreffelige
og i mange Henseender nyttige; men Aarsagen, hvorfor de ikke due til at giø
re Slutning af, for den tilkommende Tid, er vel denne; at de med deres Be¬
tragtning meere ere blevne staaende ved det der skeer, end at de have under¬
søgt Aarsagen hvorfor det skeer, og at de have anvendt meere Tiid paa Ne¬
benting, end paa Hovedsagen, som var at udfinde de almindelige Løve, som
