133
koldt, naar den største Kulde og naar den største Varme vil indfalde, som
om jeg ikke havde et saadant Dage=Register. Ja for den nærværende Tiid er
jeg ikke alletider sikker, at mit Thermometer viser den rette Grad af Kulde og
Varme, saasom Luften, naar den engang er separeret fra Spiritu vini, ikke saa
strax lader sig forene dermed igien, men imodstaar den, saa den ikke kand sti
ge til den Høyde, som den efter Varmens og Kuldens Beskaffenhed burde.
§. 71.
Barometret har heller ikke den Formue med Vished at kunde form
sige os Vejrligets Beskaffenhed. Thi først saa viser det ingen Forandring
førend den virkelig skeer i Luften, skiønt vi endnu ikke merke dertil, og for det
andet, saa kand man endog af det accurateste Barometer intet mere fordre,
end at det ved sin Stigen og Fallen viser os Luftens tiltagende eller aftagends
Tyngsel. Nu treffer det vel som oftest ind, at naar Barometret stiger og
følgelig Luftens Tyngsel formeres, vi da faae got Vejr, og naar det falder,
man da faaer slet Vejr, dog kand deraf ingen almindelig og ubedragelig Re¬
gel følge; thi f. E. naar Damperne træde ud af Luften, men ikk Trsamle sig
i Skyerne, saa at deraf, Regn, Snee, Hagel, Taage o. s. v. følger, saa
bliver det dog ved denne Luftens Tyngsels Formindskelse got, det er klart Vejr.
Bringes derimod med en sterk Vind fugtige Vædsker i Skyerne, saa bliver
vel Luften tyngere, og Barometret stiger, men Vejret bliver dog ont o. f. v.
Kort sagt; med all den Møye som de Lærde har anvendt paa Barometret
fra dets første Opfindelse indtil denne Dag, og med all den Tiid de har spildt
paa at give Agt paa dets Forandringer, har de mere stillet deres Curiøsitet,
