133
ind stiftet nogen synderlig Nytte, og allermindst ere vi efter saa mange Aars
Observationer, blevne klogere til forud at bestemme Vejrligets Beskaffenhed,
end vore Forfædre.
§. XI.
Saa kand man heller ikke af Maanens Gang eller Himmelens Aspek¬
ter giøre sig nogen sikker Slutning om Vejrligets tilkommende Beskaffenhed.
De som give sig af med dette Arbeyde, have kuns fortient liden Tak dermed;
de have derved gandske spildt deres Credit hos den gemene Mand, ja det er
kommen saa vidr, at siden Calenderskriveren gemeenlig giver en falsk Beskri¬
velse om Vejrliger og setter i Almanakken Regn for Soelskin, klar Luft for
Taage o. s. v. saa siger man nu om en, som lyver; Han trykker Aluanakker.
§. XII.
Dette som jeg her har anført skal ikke bevise, at det er umueligt at bru¬
ge den Kunst at forudsige Vejrligets Beskaffenhed til større Vished og Fuld¬
kommenhed end den har været. Meget meere skal det bevise, at Sagen er mue¬
lig, dersom man greb den an paa den rette Side, dersom man med meere
Flid lagde sig efter at udstudere, det foranderlige Vejrligs uforanderlige Løve,
dersom man af det foregaaende og nærværende lærde ved Hielp af rigtige Er¬
faringer, at giøre Slutning paa det tilkommende, dersom man nøye efterspo¬
rede Aarsagen til en og anden Forandring i Vejret o. s. p. Hr. Prøvst LxDERS
iømis, har med en roesværdig Flid lagt sig
en af vore Tiders berømteste O¬
ret, saa har han offentlig gjort sig forbindt¬
efter dette Studlum; mindes
42
