138
en Udhvllet Ager kand lære got og reent Korn uden Giødnling; ikke desto min¬
dre tør jeg understaae mig at sige, at Jorden aldrig af foranførte Aarsag be¬
høver at hvile, men at Jordens Hvile allene i den Henseende er nødvendig,
at Bonden kand have Græsgang og Høslet til sine Kreature, og tillige an¬
vende mere Giøbning og Fliid paa endeel af sit Land, end paa det altsammen.
Dette, hvad jeg her anfører, maatte maaskee synes for mange at være para¬
dox, men de skal dog ved nøyere Overveyelse befinde, at det har sin gode
Grund og Rigtighed. Hvoraf kommer det vel, at en Have-Jord er altid
frugtbarere end Agerjord? kommer det deraf at den hviler længere end Ager¬
jord? Ney! den hviler aldrig, men maae vel ofte bære 3 4 4 Slags Sæd i et
Aar. Eller er Have-Jorden frugtbarere end Ager=Jorden, fordi man altid til
en Haves Anleggelse udvelger den beste og fedeste Jord? Ney! thi man nødes
ofte at anlegge en Have paa en skarp og ufrugtbar Grund. Følgelig saa har
Havejorden Fortrinet for Agerjorden, fordi den første bliver bedre forarbey¬
det og giødet end den sidste Et øiensynligt Beviis paa, at Jordens Hvile
er umyttig til Jordens Frugtbarhed, har vi paa dette Eiland, hvor Jorden
aldrig hvller og dog aldrig lader Sædemandens Haab om en god Høst blive
til skamme, naar han behandler den som han bør, og vor HErre giver frugt
bar Vejrligt.
De er vet sandt, at en Jørd som i nogs Aar har hvlet er bedre, re¬
nere og frugtbarere, end den var, da den blev udlagt til Hvile. Men, mon
vi vel derfor giøre en rigtig Regning, naar vi sige. J et Aar falder saa me¬
gen Fedme fra Himmelen paa Jorden, om 3 eller 4 Aar har de faaet ; eller
4 gange saa meget, og denne Fedme er efter vor Beregning nok til at sætte
Jorden i sin forrige frugtbare Stand, følgelig kand vi ikkun bryde den ox
og besaae den som tilforn. Denne Beregning kunde holde fik, naar man
