141.
Et Spørsmaal maatte man endnu giøre ved denne Materie om Jor¬
dens Hvile, hvor længe nemlig Jorden bør hvile eller udlegges til Græs.
Dette Spørsmaal kand ikke i Almindelighed besvares, uden Hensigr saa vel
til Jorden, som til Landmanden selv. Det maae altsaa overlades enhver for¬
nuftig Landmand selv at tage sine Jorders indvortes Beskaffenhed, deres Be¬
liggenhed, og sine egne Omstændigheder i Betragtning, før deraf i ethver Til¬
sælde at kunde giøre en rigtig Slutning, hvad der er ham selv og sine Jørde
fordeelagtigst. Saa meget kand man dog i Almindelighed sige, at det er gand¬
ske vist en forkert Maade i Ssælland og Fyen, at de lade deres Jorde ikkun
hvile et Aar, og som de giøre for lidet deraf, saa giøre vi derimod her paa
Landet for meget deraf, naar vi lade endeel Land, som her kaldes Vungeland,
hvile i 20 Aar, og saa bruge det ikkun i2. Siælland er, hvad Landets Be¬
skaffenhed angaaer, vel den beste Province, dog har den det sletteste Kornl,
det sletteste Qvæg, de mindste Heste og de fattigste Bebyggere. Aarsagen her¬
til er, vel størstedeels at søge i det store Hoverie, hvormed de plages;
dog er deres slette Græsgang og Høslet ingen liden Aarsag dertil, hvor let
kunde ikke denne Mangel afhielpes, da Bonden i Siælland har hverken Man¬
gel paa Land eller paa got Land, dersom han ikkun vidste bedre at inddele sine
Enemerker, og paa en fornuftig Maade at omvexle med Jordens Hvile og
Arbeyde.
II. Om Hielpe=Midlerne til Menniskenes Formeerelse
i Dannemark.
an er billig betenkt paa, hvorledes Dannemark kand naae det Antal af
V P Mennisker, som det nu imødsigelig i adskillige Henseender mangler.
Folkets Antal i et Rige forøges ikke allene ved det der fødes fleere end sædvan¬
