14.
fordi her fattes paa Raad og Anviisning, at forekomme de onde Følger af et
saadant Tilfælde, naar man, siger jeg, veed hvorledes det staaer med os i
Dannemark i denne Henseende, da kand man, som en sand Christen, ikke an¬
det end hiertelig beklage, saa mange Menniskers ynkelige Undergang, og som en
Politicus, maa man tillige beklage det store Tab, som Staten ved saa mange
Menniskers Bortrykkelse lider.
Jeg vil ikkun blive staaende med min Betragtning ved dette lille Land,
og i Særdeleshed ved denne Meenighed, hvori ongefehr 50 Børn aarlig fødes.
Da finder jeg, at saa rart og fast uhørt det for 20 eller 30 Aar siden var her
paa Landet, at en Kone døde i Barselseng, saa almindeligt er det siden den
Tiid bleven. Vores Meenighed angaaende, da merker jeg af et Register,
som jeg har liggende for mig, følgende Poster: 1) at de døde Barselkoners
Antal fra 1735 til Dato beløber sig i en Summa til 74. 2) At der ikkun et
Aar af alle disse Aaringer er gaaet forbi, nemlig 1758, da ingen Barselkone
her er død. 3) At de Dødes Antal 1747 har været størst og beløbet sig til 10.
4) At de 65 eller 6t af disse 74 ere døde i deres første Barselseng. 5) At al¬
le disse 66 ere lykkelig bleven forløste. 6) At af de 8 som i deres andre Bar¬
selsenge ere døde, 3 ikke ere blevne forløste, og 2 ved Blødets alt for stærke
Afgang døde, førend deres Fodsels=Time var kommen.
Jeg overlader til Læseren selv at giøre herover sine Antnerkninger; mit
Øyemerke er ikkun at vise, hvor fornødent og hvor nyttigt det var for Staten,
at forsyne den med det fornødne Tal af retsindige og examinerede Jordemødre;
Man har selv indseet deres Nødvendighed her i Menigheden, og derfor ikke
ladet det mangle paa Beraadslagninger og Sammenkomster, men man har
ikke kundet blive enige, saasom de der ingen Børn meere vente sig, ikke ville
