144
denne Tings Giørlighed hos os, er det frugtbare Vejrligt, og de længer an¬
holdende Sommere her i Dannemark end i Norge. Man kunde heraf tage
Anledning til følgende Mistanke. Hvem veed om Rugen her i Dannemark
ikke ville voxe hastigere og stærkere end i Norge? hvoraf disse Uleyligheder vil¬
de flyde:
I) At Bygget blev undertrykt og kunde ikke komme til sin rette Stør¬
relse og Fuldkommenhed.
2) At Rugen kunde til den Tid, da Bygget blev moed, og skulle af
skieres eller afmeyes, naae en saadan Vext, at den ikke kunde skieres af, uden
tillige at miste all Haab om et andet Aars Afgrøde.
3) At Rugen, efterat Byget var indhøstet, vilde af Qvæget, som i
Dannemark saa længe gaaer ude, gandske ødelegges.
Hertil svares: Som man med Skade vel bliver klog men sielden riig,
saa kand jeg og med min Skade temmelig vist forsikre Læseren, at den foran¬
førte Mistanke haver ikke Grund. Jeg kiøbte 1757 et par Skiepper Hvede
meget dyrt, og saaede den udi en liden Ager om Foraaret, i den Tanke at det
var Sommer=Hveede. Den kom meget smuk op, men da den havde naaet
ongefehr et; Qvarteers Længde, skiød den ikke længer frem, men lagde sig til
Hvile, og gav noksom tilkiende, at den var et saadant Slags Korn, som vilde
have Vinterqvarteer i Jorden, førend den kom til Fuldkommenhed. Jmid¬
lertid tog Ukrud, særdeles Agerkaal og Tidseler, overhaand; jeg lød Ageren
afmeye i Høstens Tiid, tænkte at bruge det, der var voxen derpaa som Hø,
men det var saa slet, at Qvæget ikke vilde æde det. Skiønt nu Creaturet
gaaer her paa Marken hen til Mortensdags Tider, saa bemerkede jeg dog om
Foraaret derefter, at Hveden endnu var i Live, og skiønt den ikkun stod tynd,
