150
saa havde den dog Anseelse efter, ikke allene at komme til Fuldkommenhed,
men ogsaa at bære Buske=Korn i steden for Ax. Dog det var ikke min Ley¬
lighed at lade det komme an paa et nyt Forsøg, allerhelst jeg forud kunde slut
te, der dog intet vilde komme ud, siden Creaturet gaaer her over Marken langt
ud paa Foraaret; Ageren blev derfor ompløyet og besaaed med Byg. Jeg
havde vel ogsaa ingen Nytte af min Hvede; dog lærte jeg saa meget heraf,
at om Hveden havde blevet blandet med Byg, der kunde steden for Ukrudet,
tage Ageren i Possessiøn, da Hveden ey længere vilde voxe, og jeg tillige
kunde holdt Fred paa denne Ager, saa havde jeg 1 2 Aar kundet høste Byg og
Hvede. Man saaer nu i Holsteen Vinter=Rugen meget tilligere end tilforn,
saa at Rug=Marken er nu til Mikkelsdag overalt besaaed. Den Holsteenske
Landmand maae altsaa have erfaret, at den tillig saaede Vinter=Rug har
Fortrin for den sildig saaede, og man kand lettelig udfinde Aarsagen hertil.
Jo før Rugen faaes, jo længere Tid har den til at bestyrke sig i Jorden, og
at samle Kræfter til at imodstaae den forestaaende Vinters Heftighed; den ta¬
ger følgelig ikke saa snart Skade, som den sildig saaede, hvilken ikke har haft
Tid til at samle Kræfter nok og befæste sig nok i Jorden. J steden for altsaa
at befrygte, at den Rug som i Dannemark med Bygget blev udsaaet, skul¬
le unyttig borikastes, saa kand man tvertimød have den beste Forhaabning
om en saadan tillig saaed Rug; og allermindst kand man formode, at den
skulle være i saadan Undergangs Fare paa løse og sandede Marker, som den el¬
lers er, naar tørre Stormvinde bortføyer og bortstøver Jorden, blotter og
løsner Roden, hvoraf Rugens Undergang nødvendig maae følge.
J Almindelighed synes det altsaa at være glørsigt, at faae Rug og Byg
paa engang i Dannemark. Dog saa længe Felledskaberne imellem fleere
Byer og Lødseyerne i en og den samme Bye, vedvarer, kand man tillige høl¬
