151
de det uigiørligt. J Norge hindrer deels den tillig indfaldende Vinter, Qvæ¬
gets lange Udgang, deels tillades ikke alle Slags Qvæg at gaae derover.
Skal det derfor her i Dannemark med lykkelig Fremgang prarticeres;
saa maa enhver have sin Jord for sig selv, paa det han saavel om Foraaret
som om Efterhøsten, kand holde Fred derpaa; saa at han slet ikke tillader He¬
ste, Faar, Giæs og andre Kreature at søge deres Næring paa saadanne Agre;
men lader dem ikkin besætte med Hornqvæg indtil Mikkelsdag; For Resten
tvivler jeg ikke paa, at det allene vilde lykkes med Rug og Byg, men at man
ogsaa med Fordeel kunde faae Boghvede og Rug tilhobe, og haver Haab
om en lykkelig 2 Aars Høst.
Hvad nui Nytten af en saadan blandet Udsæd angaaer, da falder den
saa strax i Øynene, at man ikke behøver at søge efter vidtløftige Grunde til at
bevise den. For at undgaae Vidtløftighed, vil jeg ikkun berøre en Hoved¬
Fordeel. Alle erfarne Landmænd veed, hvor stor Nytte en oft igientagen
Pløyning bringer med sig. Saaede nu Bonden i Sælland sin Rug tillige
med sit Byg, og i steden for at besaae Rug=Vangen med Rug, sommer¬
pløyede den 4, 6 4 8. Gange ligesom han havde Tiid eller Leylighed dertil,
bragte saa om Efterhøsten sin Giødning derpaa, og pløyede den ned, saa er jeg
forsikret paa, at saadanne Jorde ikke allene vilde bære mere og bedre Korn
end sædvanligt, men de vilde og ved saadan Behandling, blive i Stand til at bæ¬
re Korn i 4 eller5 Aar, da de nu kun besaaes i 2 Aar og hvile i det 3die. De
Onde Urter, Tidsler, Agerkaal og deslige, hvormed Markerne nul ere bedekke¬
de, vilde snart tage Afskeed; og Felleden, som fik 4 45 Aars Hvile, vilde
