15
Her har vi uden Tvivl anmerket de fornemmeste Stykker, hvori Plan¬
terne, i Henseende til deres Struktur, Næring og Fortplantnings=Maade, dif¬
ferere fra hinanden, og hvorpaa man har at give agt, naar der f Ex. sporges,
hvorledes skal de onde Urter, Agerkaal, Tidsler &c. best og sikkerst udrøddes,
Besynderlig maa man give Agt paa den 4de og 5te Punkt, saasom deraf kand
angives en Aarsag, hvorfør et vist Slags Ukrud altid følger et vist Slags Sæd,
og tillige hvoraf det kand komme, at visse Slags Ukrud, som man ikke har mer¬
ket til, saa længe Jorden hviler, strax lader sig tilsyne igien, naar Jorden
bliver ømpløyet.
Visse slags Ukrud følger Vintersæden, saasom Klime og Heire, andre
Slags følger Vaarsæden, saasom Morgenfruer og Agerkaal, hvad er vel Aar¬
sagen hertil? Vilde vi svare: Aarsagen hertil er: at naar Rug og Hvede
trekker den for sig passende Ræringssaft til sig, saa bliver der intet tilbage for
Morgenfruer og Agerkaal, saa de derfor ey heller kand voxe i Rug og Hvede,
ligesaa naar Vaarsæden tager sin egen Næringssaft til sig, saa bliver den
øvrige Næringssaft ubeqvem for Heire og Klinte; saa torde man ved nøyere
Efterforskning befinde, at denne Aarsag har et Slags Skin, men slet ingen
Grund. Klinte kand vel voxe i Byg, det har jeg seet; dog torde vove at
saae halvdeelen Klinte ud tillige med Bygget, og dog være forsikret paa, der
skulde ikke findes et Klintekorn i mit Byg, naar det blev aftorsken. Aarsa¬
gen er denne: Bygget behøver ikke meere end en 12 Ugers Tiid, saa er det
moed; Klinten derimod, om den og voxede hvert Korn, saa kom den dog i
denne Tiid ikke videre, end at den blomstrede; følgelig torde jeg ikke være
