156
bange for at den med sin Sæd skulde giøre mit Byg ureent. Derimød kun¬
de jeg være vis paa en Klinte=menget Rug, om samme Ager, Aaret derefter
blev besaaet med Vinter=Rug, og det af følgende Aarsag: Klinten kand i
mine Tanker ikke taale at komme saa dybt i Jorden, som Byg; den behøver
og meere Vædske end Byg; følgelig vilde vel det meeste af Klinten blive ube¬
skad liggende i Jorden, til Ageren om Efterhøsten blev ompløyet til Rug¬
Her forefandt den nu alting efter Ønske, saasom et beqvemt Leye, overflødig
Vedske, tilstrækkelig Roelighed og Tiid til at frembringe noget modent og fuld¬
komment; den skulde derfor heller ikke mangle at vise sin Taknemmelighed, og
at bringe store og velmoden Klinte i all Overflødighed. Ligeledes har det sig
med Morgenfruer og Agerkaal i en Rug=Ager; voxe de end om Efteraaret,
saa maa de dog, formedelst den snart paafølgende Frost og Kulde, sætte deres
unge Liv til, førend de komme til Fuldkommenhed; og ont Foraaret køm det
Frøe, som endnu er ubeskad, ey heller kommer til Vext, fordi Jorden da
er saa tilsammen faldet, at det ingen Udgang kand finde, og Rugen, som da
har saadan et Forspring, ey heller tillader det ny spirende Frø, at sætte faste
og dybe Rødder hos den
J det øvrige bliver vel Sommerpløyningen det beste Middel til at ren
se sin Jord fra Ukrud, og rent Sædekorn, gammel forraadnet Giødning og
tilstrekkelig Pløyning, de sikkerste Midler til at beholde den reen.
Vesterlands Føhr,
den 3 Aug. 1759.
J. EIEERtk.
