161
derimod kunde have ordentlig Forpleigning, komme til at gaae i Skole, in
Summa blive til Nytte. Mesterinder antoge dem og gierne, men saadanne
Mennisker begriber ikke deres Gavn, uden at de tvinges dertil.
Foruden de allerede anførte Egenskaber som en Kiøbmand maae have,
er og denne at agte: at han vel maae kunde gløre Forskiel paa det Traad som
behøves til Kniplinger. Har han ikke Videnskab derom, kand baade han og
Arbeyderne tage megen Skade derved, slette Materialler giver slet Arbeyde.
Der ere nu og andre som ere beskeftiget med denne Negocie, hvilke vel
ikke just selv har noget Antal af Fabritanter, men kiøber Vahrene af Kiøb¬
mændene og reiser dermed til andre Steder, baade inden og uden Riget, men
dog har lært det som der er ved at iagttage, og udstaaet deres Lære=Aar.
Herhen kand og de regnes, som ikke egentlig har lært det som hører til Fabri¬
qven, men handler med een ellerfleere Kiøbmænd, bona side, al deres Lives Tild.
Jngen af dem er Fabriqven til nogen Skade, men langt meere til Fordeel,
efterdi at det ey er mueligt, at de som egentlig forestaaer Handelen, lenge kand
være borte fra deres Huuse, men i det mindste hver 6 Uger maa giøre Om¬
setning med dem som arbeyde, og af den Aarsage maae sende deres Vahre til
dem som enten selv ere Handels=Mænd, eller ogsaa deres Commissionairer, som
Aar ind Aar uid opholder sig paa fremmede Steder, og efterhaanden lader de
Vahre komme til sig, som best kand debiteres, ligesom i saa Fald dermed for¬
holdes i Brabant. Meget af denne Provinces Producter passerer og fra
Hambørg og Lybek for Brabants Gods. Følger nu det som egentlig svek¬
ker Handelen og som meere og meere setter den tilbage.
Der ere de som give sig ud for Handelsmænd, ligesom de i Grun¬
den forstode Fabriqven, da de ey har lært den, mindre have de foranførte
IV. Deel.
