170.
mig som en Pligt, at giøre hans Villie, saa meget meere som han, maaskee,
til det forlangte har sine mig ubekiendte Aarsager, og vil derfor ikke undlade,
at meddeele ham mine Tanker om det fremsatte Spørsmaal: nemlig: Paa
hvad Maade, eller hvorledes man skal kunde forplante eller sætte
Østers paa et ander Sted, end der hvor Naturen af eller ved sig selv
har frembragt dem, saaledes: at de kand feste sig til Grunden og før¬
meere sig: Var jeg ikke selv fød og opdraget i Norge ved Hav eller Søekan¬
ten, hvor Østers falder i Mængde paa mange Steder, men andre Steder
ikke, og var det ikke, at dette sidste har anlediget mig, at forsøge at sætte
Østers, hvor ellers ingen har været eller frivillig var frembragt, da skulle jeg
maaskee ikke fordriste mig saa let til at handle med ham herom; men da For¬
søg og Eftertanke, har i dette Fald givet mig nogen, i det mindste Practisk
Kundskab, saa vil jeg oprigtig meddeele ham, hvad jeg har erfaret og fundet
fornøden ved saadan Østers Settelse eller Forplantelse
Mange vil maaskee hølde for, at til at tage Østers fra det Sted, hver
de ere ved Naturen frivillig frembrægte og avlede, behøves intet andet, end at
tage dem fra Grunden hvor de skaaer, og imedens de endnu ere levende eller
gandske friske, at udsette eller Udkaste dem paa anden Grund, hvor man fandt
for got, da deres Fremvext og Avel skulle falde af sig selv; men at dette for¬
holder sig anderledes kand jeg sige med Vished af egen Erfarenhed; Thi da
jeg indtaget af lige Tanke, ofte forsøgte at sætte Østers, hvor jeg for større
Beqvemmeligheds Skyld, gierne ønskede deres Fremvext, uden at bekymre
