172
Naturligt er det, at ligesom et hvert Træe eller Jordgevext, maae set¬
tes og forplantes, næsten alle i Liighed med den Beskaffenhed, hvor de frivil¬
lig ere frembragte, end og i henseende til Dybheden under Jordens Overflade,
saa maae ikke heller Østers settes paa andet Sted dybere under Vandet, end
Dybheden befandtes hvorfra de bleve optagne; Thi ellers foraarsager den
større eller mindere Trykning af Vandstytten, saavelsom den Forskiellighed,
man finder ved klippeagtig og anden Slags Grund, eftersom den nærmer sig
meere eller mindere til Dybet (hvorom Forskielligheden af Søegræs, Musse¬
ler, og andet deslige, der ligefol til et fastsat Sted, efter Grundens Dyb¬
hed fra Vandets overflade avles og frembringes, bærer Vidne) at de ikke
kand fæste sig; men over alt, om dette end og skeede, ikkun vedvare een kort
Tiid, førend de aabnes og bortfalder ikke mindre har det sin naturlige Rig
tighed, at de Østers, som frivillig ere voxet paa den haarde Klippe, bør ogsaa
settes paa lige Klippet Grund; de som ere avlede paa steenagtig Grund, lige¬
ledes paa samme Slags Steen=Grund, og saa videre i henseende til sandag¬
tig Grund; hvoraf dog faae Steder i Norge findes, som frembringer Østers,
og er ikke heller af den Gødhed eller Reenhed i Smagen som de andre.
Orer alt tagesi Agt, hvad forhen er sagt, i hensende til hvad slags
Søegræs, Musseler eller andre Gevexter, Grunden befandtes at frembringe,
hvor de Østers man vil forflytte blev taget, nemlig: at Grunden hvor de set¬
tes, befinkes at frembringe lige Ting, saa meget mueligt er: Endelig er det
ikke mindere fornøden at Liigheden af Vanders Saltagrighed gives agt paa,
thi Østers som er avløde ved Havkanten, hvor Søevandet falder skarp salt¬
