173
agtig, lader sig aldrig til Frentvext, sette i kiendelig mindre Salt eller brak¬
ket Vand, som gemeenlig falder i Fiordene inde i Landet, formedelst de der¬
udi nedrindende større eller mindere Elver og Bekker: Ligeledes maa, som før
er sagt, haves for Øye, at vender Grunden mod Sønder, hvor de Østers
man vil forflytte optages, saa er det sikkerst, at man søger den der er ligele¬
des situeret hvor man vil sette dem, og saa videre, i henseende til Nord,
Øster og Vester, ligesom deres Løsgiørelse fra Klippen eller Grunden, naar
de ikke i lavt Vand, som i Giøens Tiid, for det meste kand tages med Hæn¬
derne, maae ey skee med Gevalt, men med Varsomhed og Lempe, ved en
dertil af Træe indrettet Klemme eller Tang for ikke at beskadige, de smaa
Rødder eller Nærver, hvorved de hefter sig, og ved hvilke de igien skal fæste
sig til Fremvext paa det Sted de sættes: Samme skeer best, naar man med
Klemmen eller Tangen, tager nær ved Roden, mit over dens flade Sider,
og saa lidt efter lidt, ligesom naar man med Rod vil oprykke et ungt Træe
eller anden Gevext, løesvrikker den, og trækker tillige derpaa, indtil at den
følger med fra Grunden; hvilket overalt maa skee paa Klippet=Grund; Lige¬
ledes paa steenagtig Grund, undtagen at Steenen, hvorpaa Øslersen staaer,
er ikke større, end at den med Beqvemmelighed tillige kand optages; Thi i
dette Fald, naar det øvrige som er anført, og videre herefter anmærkes
i agttages, seyler det ikke, at de jo voxer og frembringer Avel paa det Sted
de med Stenen henflyttes, ligesaa fuldt, som hvor de forhen stode, og er den
allersikkerste og ufeilbareste Maade at flytte og sætte Østers paa.
