180
Jeg vil da hermed anmerke tvende Ting, nemlig:
Først de Forhindringer, som foraarsager at Skov=Vexten ey med nogen Nyt¬
te kand forplantes eller fortbringes; samt, hvorledes disse Forhindrin¬
ger kand bringes af Veyen, at det bliver baade mueligt og giørligt, at
fortbringe Skov=Vexter.
Dernest, Maaden, hvorledes denne Vext og Forplantning best kand
befordres.
Angaaende det Førstes, nemlig: Hvad som forhindrer Skov¬
Pexken, da ere de tvende:
Den første Forhindring er sumpig og suur Jord. Det er gand¬
ske tydeligt, og Naturen selv lærer det, at hvor Vandet intet Fald har til at
løbe af, men bliver i Jorden stillestaaende, der raadner saadant Vand og
giør Jorden suur og sumpig Træerne til skade, saasom disse sure, og skarpe Ved¬
sker angriber Røden af Træerne, og altsaa ey allene hindrer deres Vext; men
og giør, at de tilsidst gaaer aldeles ud; derimod, naar Vandet har sit frit
Udløb fra der ene Sted til det andet, befordres Træernes Vext.
Exempel:
Man kand see det derpaa, naar man vil tage Vand i et Glas, og der¬
udi sette Grene af Træer, saa lenge som man lader dem faae friskt Vand, da
findes de altid friske og levende, men saa snart Vandet har staaet en Tiid og
de Partikler, som ere derudi begynde at raadne, og Vander bliver suurt, da
døer strax disse Grene ud; hvilket jeg lader til deres Skiønsomhed, der har
en større Jndsigt udi Natur-Læren.
