18.
Naar mi Træerne ere blevnse saa store, at de hverken kand beskades af
Qvæg, Vilde Dyr, Blæst eller Kulde; da først bør Tlørne eller deslige
Underskove borthugges.
Til Slutning maa jeg nu ogsaa sige dette, at jeg paa denne Maade
har plantet levende Gierder af saadanne Underskove, og da all anden Maade
var mig umuelig og ey vilde lykkes til Skov=Vextens Befordring, har jeg
og paa denne Maade anskaffet unge Skove og Træer i de 23 Aar, jeg var
Skov=Rider ved Valløe, hvilket var et Sted, der var fast ligesaa inhabil
dertil, som ovenanførte og i Begyndelsen af samme min allernaadigste for¬
undte Tieneste, var der aldeles ingen unge Træer, og gandske lidt af Under¬
skove, som ufeilbar og først bør være, førend andre Træer vil voxe, dog al¬
ligevel paa forbemelte Maade at forplante Skov=Vexter, er der bleven saa
overflødig Skov, hvilken den Dag i Dag er findes, som utallige øhensyn¬
lige og levende Vidner kand bekræfte samme i Sankhed saa at være.
Enhver, som dette mit Problema maatte falde udi Øynene, skal ved
Tiid og Leylighed komme i Erfaring, at jeg derved baade har truffen den kor¬
teste og letteste Vey til at naae baade Mueligheden og Regliteten til en ufeil¬
bar Praxin og virkelig Nytte, i dette saa høyt betydelige Verk. Fremtiden
skal lære: at jeg ikke har grumdet denne min Proposition og Sætning, paa
blotte Eonjecturer og Mueligheder; thl Erfarenhed ved en Praxis i 23 Aar
har gjørt mig vis og fast derudl; ja Tiden skal og lægge enhver for Øynene,
at min Pen ikke er løbet over Forstanden, og haver fremført enten Urimelig¬
heder eller Umueligheder.
