160
franske søde Rosiner, piller Stilkene af Rosinerne og kommer dem i Brænde¬
vinen udi et stort Sylte=Glas, hvilker vel tilbindes og settes i et Vindue hvor
Solen skinner. Naar nu Mosten er udpresset, slaaer man Brændevinen
tillige med Røsinerne udi Mosten, sætter Fadet paa eet varmt Sted, som en¬
ten ved en Bagerovn eller om ikke andet ved et Fyrsted, dekker det vel til med
Klæde, tager A Proportien efter Mængden 1 42 Stykker Hvede=Brød, gjør
dem brav varme paa en Rist, dypper dem i godt friskt Giær og kaster dem
saa i Mosten, hernest samme vel tildekkes; Mosten begynder da at giæres,
og naar den saaledes haver staaet i Giæringen i 24 Timer, eller rettere at sige,
til at man seer at Giæren begynder at falde, da slaaes Mosten paa et reent og
uden all slem Smag værende Fustagle, og allerhelst paa et Fustagle, hvor
der nylig haver været hvid Viin paa, vil man have en behagelig Smag paa Mo¬
sten, kand man tage lidet Anis, Cubeber og Caneel, støde flint og komme i
en liden smal Pose, som kand gaae iglennem Spundset, henge samme ved et
Seglgarn need i Spundset, og imidlertid lade Spundset være aaben, saa
længe Mosten endmi giæres, til samme Tlid haver man i Forveyen besørger
nogle Potter af saa kaldede Druv, eller det tykke som bliver tilbage paa Viin
Fustagier, naar Vinen er klar aftappet, og det fornemmelig af all sød og sterk
Viin, som Muscat eller Portugiis Viin, Sect, jo sødere og kraftigere Vi¬
nen er, og jo meere der tages af, jo bedre bliver Mosten, det er da ey heller
saa meger bekostelig, efterdi Viintapperne dog gierne selger saadan tyk Druv
eller Viinhærme for en ringe Priis, naar nu Mosten ikke giæres meere, bli¬
ver den fyldet gandske fuld om man ikke haver Most, da med god Viin og
bliver vel tilspundset, da man hver 14 Dage kand see til den og fylde den paa
nye, til efter Juulen da den bør aftappes paa et reent Fustagle, som med
Svoveldug, som man sedvanlig bruger til hvid Fransk Viin, bliver indbrendt,
det forstaaer sig og af sig selv, at der ikke bliver aftappet videre end saa længe
