25
befinde sig at næsten hver Ax haver fra 40 til 60 Korn og naar der foru¬
den regnes som øyensynlig kand bevises i hvilken Mark det endog skal være,
at somme Planter ( eller rettere at sige: de af et Korn udspirede Straar) be¬
staaer i 2 43 og muelig flere Korn og Ax, saa er det snart ubegribeligt, hvor¬
ledes det kand gaae til, at der ikkuns kommer saa ringe Afgrøde efter saadan
Udsæd, efterdi der ser øyensynligt, at i det mindste ikkuns hver øde indtil hver
1ate Korn bringer Afgrøde, saa man gandske rigtig kand giøre den Slurning,
at af 10 Korn som saaes, ikkuns et opboxer, og de 5 gaaer gandske forloren.
Nu er det umeligt, at saa stort et Tab kand skee, uden der maa være nogen na¬
turlig Raison derfor, som da vel ere værd at giøre Reflexion over, for at see om
det kunde være mueligt at udfinde, hvori samme bestaaer, om ikke til anden
Nykte, da i det mindste at spare saa mange Tønder Udsæd, som kunde bruges
baade til Menneskers og til Creaturers Føde, og det er det, som man efter
sine ringe Tanker vil søge at oplyse, overladende til en fornuftig Landmand
at giøre Prøve derpaa. Det almindelige Tab som man beraaber sig paa, er
at Fuglene fortærer meget af Udsæden, hvilket vel ey heller kand nægtes, men
naar man betragter at den største Deel af Udsæden bringes saa dybt under
Jorden, at den er i god Sikkerhed for Fuglene, saa og at Fuglene kand faae
noget af Sæden til deres Føde, uden det som enten ligger oven paa Jorden,
eller i det høyeste er med gandske lidet Jord bedekket, saa seer man dette Tab
langt fra at være tilstrækkelig til de udeblivende Korns Fremvext, at man i det
allerhøyeste kand giøre Gisning, at det kand blive en tiende Deel, som er li¬
gesaa mange Korn, som de der supponeres at give Afgrøde som før er meldt,
følgelig bliver endnu de aatte Deele tilbage, det andet Tab, som rimelig kand
yttre sig, er uden Tvivl hvor der findes leeragtig eller fast Grund, at naar
der kommer en stor Leer eller Jord=Klump til at ligge over nogle Korn, saa
er det ikke mueligt at de unge Spirer af Udsæden kand komme igiennem en
IV. Deel.
