196
deraf at de sidde fastest i Axene, hvoraf man maa slutte at de ikke har opnaaet
deres Fuldkommenhed, saa er ey at undre, at de syv Deele af Udsæden bliver
tilbage og bringer ingen Afgrøde. For nut at komme efter, om dette forhen
anførte haver Grund, eller ey, var ingen Ting lettere end at giøre følgende Prø¬
pe derpaa, nemlig at naar Nægerne kastes ned af Laden paa Loe=Gulvet, slaar
det vel ikke feyl, at der jo endeel af det meest modne Korn falder ud af Axene
og skiøndt det bliver kuns en ringe Deel, saa udgjør det dog gandske vist nø¬
get naar det idelig for sig selv bliver sammenføyet og samlet, skulde det og hen¬
de sig at der faldt saa lidet ud, at det ikke var Umagen værd at samle, saa
kunde man tage Nægerne og med Vipperne, slaae dem mod Veggen eller og
terske det jepnt igiennem, uden at Pleyelen naaede Gulvet, sølgelig ikke kunde
qværske Kornet, og naar man da havde lagt dette samlede Korn til side, kun¬
de den rette Udtærskning siden skee, ihi til Brød=Korn kand det ikke hindre at
det er qvætsket, og naar Jorden da blev ret præpareret, og hvor der fandtes
leeragtig Jord, Klumperne Slaget i stykker, førend Sæden kom i Jorden, og
saa ikke mere end den 4de Part af den sædvanlige Udfæd blev saaet i Jorden,
skulde det gandske sikkert yttre sig, at den paa saadan Maade besaaede Ager,
ikke skulde bringe mindre ind i Høsten end de andre, hvorudi var saaet 4re gan¬
ge saa meget Udsæd. Siden nu paa den Maade de gde Deele af Udsæden kun¬
de spares, som kunde tiene baade Mennisker og Ereaturer til Føde, der og al¬
deles ingen Umage er ved at sette det i Verk, saa var det en foye Ting at giøre
en Prøve paa et lidet stykke Jord, og om det end ey var meere end en Skiep¬
pe Udsæd, efterdi den allerstørste Skade som deraf kunde arrivere, kunde være
et Tab paa 2 43 Skiepper Korn, som vel ikke kunde giøre nogen Mand fat¬
tig, da derimod naar Fordeelen visede sig derved, kunde mange tusinde Tøn¬
der Sæd spares i heele Landet, som nu ligger og raadner i Jorden.
