200
Vidste enhver Bønde=Hosbund og Proprietair, eller vilde vide sin
Egen=Velfærk, søgte han først Bondens Velfært, som Kilden til sin
egen, og da var ey heller nogen Lov eller Regul fornøden; Men nu, vi lever
i saadan Verden: at det synes Kierlighed til Bondens Velfært, bliver hos
nogle lige saa ringe om ey mindre agtet, end om det var et umælende Dyr,
nu det er bekiendt, at egen Velfærdt omgaaes sklødesløs og Bondens intet
agtes, synes det, efter mine Tanker, ligesaa høyt fornødent, som det lettelig
kand være giørligt, at sette Regnl og Grendser for Bøndens Hoverie=Ar¬
beyde, at han, som andre Mennisker, kand vide hvad han har at giøre og
lade; Det bliver da, efter mine Tanker, dette hvorudi Bondens Hoverie¬
Arbeyde skulde bestaae:
A. Hoved= og Sæde=Gaardenes underliggende
Markers Behandling.
I. De til Hoved= og Sæde=Gaardene henhørende Jorder, saa vidt,
som er under ret Høvedgaards=Taxt, at Rispe, Legge, Pløye, Saae, Har¬
ve og Tromle.
2. Engene at rense.
3. Enge og Græsset at slaae, udgræsse, vende, rive, sætte i Stak og
til Gaardene at indbierge.
4. Sæden at meyde, binde, sætte og udi Gaardenes Lader at indbringe.
5. Den ved Gaardene havende og samlende Giødning, paa Marken
at udage og strøe.
6. At terske det indavlede Korn, tillige med Tienderne, dog ey videre
eller oftere end at hver Bonde tersker een Dag om Ugen.
