223
det trengende Arbeyde, hvor hos formodes saadan Vigilance af Proprietal¬
ren at Bønderne, formedelst saadan Vanheld, ikke merg ruineres end det tren¬
gende Sted hielpes til rette.
15. Med de saa kaldede Frie=Bønder og Huus=Mænd forhøldes efter
enhvers Fæste=Brev og indgaaede Contract.
G. Videre Observationer ved Jorde=Godset.
16. Den Tvang: at en Land=Soldat ey maa indlade sig udi Ægte¬
skab, uden hans Proprietair eller Fuldmægtiges Tilladelse, er fornøden at
ophæves, formedelst de skadelige Folger af egen Fordeel, som en el¬
ler anden egennyttig deraf tager Leylighed; det var og at ynske: at Land=Søl¬
daterne maatte somlageres med den Friehed, som i førrige Tider: at staae
dem frir: at afskage Gaarde paa hvilken Proprietaires Gods de kunde
derom foreenes, imod at saadan Proprietair gav en anden tienstøygtig
Karl.
17. At og Ægte=Standen kunde, saa vel udi Bonde=Standen, som
andre Stænder, have den billige og mueligste Friehed, maatte enhver Bøn¬
de=Karl være tilladt at indlade sig udi Ægteskab, med hvilken Gaardmands
Daatter eller Enke han derom kunde blive eenig og Proprietarius hannem
Gaarden vilde betroe, hvor imod Hosbonden til det Gods, Karlen ellers hen¬
hører, skal i den fra hans Gods saaledes afgaaende Karls Sted, lade sig
nøye med, at den Proprietair som faaer den andens Karl, giver af sit Gods
en saadan Karl, som kand ansees dygtig til Land=Soldat, uanseet at den
eene Karl kand være eller agtes meere formuende end den anden.
18. Som det og ikke kand være tilstrækkelig, til en Bonde=Gaards Be¬
setning og Drift, hvis der til, ved førhen allernaadigste Forordning er fore¬
