205
ne Maaned maatte brende lidet af Malt, Rug, Byg, Havre eller Klinte,
hvilken af Deelene han best kunde afsted komme, havde han af Dranken en
betydelig Hielp, ey allene naar Foder=Trang indtreffer, til sne Harve=He¬
stes Pleye, men og største Nytte ved Creatures Tillæg, meere Nytte end der
kand haves ved 4re dobbelt saa megen Sæde=Vahre, og at saadan Tilladelse
ikke skulde strække sig videre eller til lengere Tiid, end denne eene Maaned aar¬
lig, samt at der over tilbørlig kunde holdes, skulde Proprietairen, saa snart
den øde May var til ende, være forpligtet at til sig tage alle depaa hans Gods
befindende Brendeviins Hatte, Log og Piber og ey samme at udlevere, før¬
den tilkommende 8de April, at og der om kunde haves all u=paarvivlelig
Vished, skulde Proprietairen være tilpligtet at betale i Multt 50 Rdsr. for
hver Log, Hat og Pibe som maatte befindes paa hans Gods, de ovrige
11 Maaneder, hvilken Mulct, efter Forseelsens løvlige Beviis, skulle tilfalde
Angiveren i hvo han var, som det og alle og enhver maaite staae frit, her om
at inqvirere; Det vides vel, at det, dog meest iblant dent der mindst kien¬
der til Bonden, almindeligst hibder: Bønder vil gierne fylde sig, men det til¬
lades mig at spørge: mønne andre Stænder være meere frie for Fylderie end
Bonde=Standen, og hvad er der de andre Stænder fylder sig med, er det ikke
Viine og Liqveurs, som med Kostbarhed føres fra fremmede Steder, og hvor
for vøre gode danske Penge udføres nu meere end i vore Forfædres Tiid, uden
at tale om Eaffe og Theesom vore Fædre vidste lidet af at sige, det er derimod
en liden Deel af vore egne Producter og det den stakkels Bønde selv slæber for,
han kand giøre sig til gode med; hvo planter en Viingaard og ikke æder
af dens Frugt? Er der nu ingen Regel for Vellyst og Fylderie af fremmede
Producier, for andre Stænder, hvoraf de anseelige Banqverotter vek, for
en stor Deel, forvoldes, hvorfor skulde det da meere være fornøden saa vidt
at indskrenke Bonden, jeg har selv seet i mine Forvalter=Dage, at en stak¬
