211
dog her i Bøyden, fast umuelig at faae den kiøbt, og kand det skiønr skee i an¬
dre Bøyde, da gaaer man dog meget nødig paa at flytte af Bøyden, hvor de
ere fødde og opdragne, foruden at man frygter for at kiøbe Gaarde, forme¬
delst Odels Pretentioner, og dette er visselig en ufeilbar hinder i Landets Po¬
pulation.
Jeg har hørt, men ey selv læst det (efterdi jeg ey har ved haanden det
Danske Oeconomiske Magazin) at andre har været af samme Tanker, at
Gaardene burde deeles, og nægter jeg ey, efter mine Tanker, at det var en
ønskelig og nyttig Sag, nemlig der, hvor der findes saadanne Gaarde, der
ere af saa stor Etendue, og saa meget Brug, at de ey til gavns kand be¬
strides af en eneste Opsiddere, saa at ey den ældste Søn eller Datter, burde
have det gandske, mens de andre Sødskende burde og have sin Deel, saa at
naar en Bonde havde i Brug Ex. gr. 13 Gaard, burde 3de af Børnene ha¬
be hver sin halve, hvad enten de vare Sønmner eller Døttre, hvoraf vilde uden
Tvivl flyde vores dobbelte Øpemerke sc. baade Landets Popullation, ( efter¬
di fleere da indlød sig i Egteskab i deres beste Aar, som nu ey skeer af een¬
deel, for de blive gamle, og af andre aldrig) saa og Jordens bedre Tultiva¬
tion; thi bleve de just da ey saa store Capitalister, (hvilket ey heller er saa ufeil¬
bar Følge) da der findes Bønder blandt os, der eye2, 3, b, 8, 4 10000 Rdlr.
saa blive de desto flittigere efter det gamle Ordsprog: (cogit penuria nere)
i det mindste kunde de bedre overkomme det maadelige Brug, og endda leve
vel; thi det er aabenbare, at der findes Bønder hos os der leve meget vel af
en Rødning (en 8ten deel Gaard) og Øde=Gaard, (en 4den deel Gaard,
derimod leve endeel Gaardmænd ikkun sleet, fordi de sidde ved stort Gaards
Brug, hvor af de har store Udgifter, og bruge det ey retskaffen, fordi de ha¬
de førmeget at bestride, og for liden Folke=Hielp.
