212
Ved denne Leylighed, maa jeg erindre, at der ofte og suart hver Som¬
mer, indfinde sig endee Spenske her i Oplandene, der, skiønt endeel af dem
ere Gaardmænd i Sperrig, dog ved deres maadelige Gaarde=Brug, har saa
megen Tlid til overs, at de her om Sommeren lade sig leye, enten for forsagt
Arbeyde, eller for Dag=Leye, at rydde, hugge Spee eller Braatter, item at
grave Damme (som kunde ligesaa got skee af vore egne, naar de sadde ved
maadelig Brug) hvilket, efter mine ringe Tanker, ey burde tolereres, thi al
jeg ey skal tale om, at de dog drage nogle Penge af Landet, saa blive de saa
bekiendte i en hver Krog, at de i Ufreds Tider, kunde bruges til de beqvem¬
meste Anviisere.
Ligeledes reyser her om Vinteren Svenske med arbeydet Jern, som
Spigre, Llaaer, Laase &c. item Dreyel, Lærret &c., af hvilke i Krigs Tider
kunde ventes samme Tieneste:
2. Hvad nye Huus=kænds Pladsers Opryddelse angaaer, da
meener jeg, at i de Sogne, hvor nye Gaarde kunde anlegges (ja endog der,
hvor de anlegges,) burde Gaardmænd befales at lade oprydde nye Huus¬
mænds Pladser, og i steden for at Bønderne selv bruge de Pladse, som ere
opryddede, burde de befales, imod billig Afgift, enten i Penge eller Arbey¬
de, at overlade dem til Trengende: Nu bruges dermed saadan Omgang, at,
naar Huusmænd har arbeydet paa Pladsen og sat den i nogenledes Stand, da
udvises de uden billig Aarsag, af Gaardmænd, som da selv vil bruge dem,
fordi de vente sig en styrre Fordeel af dem,
Til enhver Fuldgaard burde i det mindste høre 4 4 6 slige Pladse med
gamle og nye, enhver halv 3, Ødegaard2, og Rødning I, hvor det kunde
lade sig giøre. Hervedblev Hoved=Gaarden forbedret uden synderlig Bekost¬
