214
Dernest vilde han ikke, om han kunde, thi en Bonde=Mand, der be¬
sidder sin Gaard med Odel og Eyedom, dersom han ey har den Formue, at
han nogenlunde kand forbedre sin Gaard for sin Søn eller Datter, som han
veed vist, om de leve, komme til at besidde den, da forverrer han den ingen¬
lunde med sin gode Villie, hverken i en eller anden Tilfælde, hvorpaa ikke
vides noget Exempel, uden Gaardmanden selv enten er et inutile terræ
pondus og gandske uduelig og liderlig, og da kand han ey længe sidde ved
den, og derved mere er sig selv til Skade, end Gaarden eller Skoven til nogen
merkelig Ruin, eller han ey har Odel til Gaarden; thi da skeer det vel, at en
Fremmed, der besidder Gaarden, til Odels Prætendenten kand antage den, bru¬
ger Jord og Skov det meste han kand, til sin Interesse og Gaardens Skade.
For det andet, hvad Vardahl i sær angaaer, da er det ey saa sitlle¬
ret, at en Bonde, naar jeg exciperer 4 a 6 Gaardmænd (om og saa mange
findes) kand betiene sig af Skovene til Tømmer=Hugst for at selge og udflaade,
ja de faae, som bruge det, er af ingen Betydenhed, og ikkun faae Tylter;
thi Bekostningen at faae det nedført, og drevet enten til Rans=Florden i Land,
eller Miøsen imellem Vardahl og Hedemark, er saa stor, at Profiten vilde
blive liden eller ingen, saa at her, og muelig flere Steder, hvor Transpor¬
ten til Udflaadning, er for bekostelig, en maadelig Braate og Svee=Hugst
er særdeles nyttig.
Maadelig Braate eller Svee=Hugstes Nytte.
Naar man til en Braate eller Svee (som er et og det samme) har hugget
det eene Aar saa størt et Stykke man vil, og har fornøden til Brende=Veed, lader
man det ligge over til et andet, og naar det da om Sommeren in Junto eller Juliø
er bleven vel tør, da setter man Jld derpaa; herved afbrendes nu allene Qviste
og smal ubrugelig Veed, som om man skulde hugge Skoven allene for at faae
