215
Brendeveed, man dog afhug, og lod blive liggende efter sig til Forraadnelse
og ingen Nytte, naar nu disse Qviste og smale Stængler bliver afbrendte, (som
er lettere for Bonden, end at afqviste dem, hvorføre han og lader dem afbren¬
de, naar han hugger blot allene for at faae Brendeveed) da følger ufeilbar deraf.
Denne Nytte.
1. Oplegge de Stokkene, naar Qvistene saaledes ere afbrendte, og de sc¬
Stokkene ere overhluiggede, til deres Vinter=Veed i houge, hvilke de om Vinteren
hiemkiøre.
2. Naar Tiden og Veyret tillader det, saae de Vinter=Rug derudi, som
i gode Aaringer, giver 6, 8, 10, ja mig er fortalt 20 Fold.
3. Bruge nogle det følgende Aar, efter at Rugen er høstet, paa gode
Steder, at nedkrafse eller saa Havre.
4. Bliver paa saadanne Steder den beste Havn=Gang, thi Skoven bli¬
ver derved opryddet, som ellers ved sin geile Vext af Grane=Træer saaledes til¬
groer og forvoxer, at al Havngang for Heste, Kiør, ja endog Souge (Faar)
bliver aldeles Inaccessible og unyttig.
5. Voxer der igien gemeenlig paa saadanne Steder, Løv=Skov, hvor
af der er kun maadelig her omkring, og denne Løv=Skov bliver særdeeles
nyttig til at hugge det saa kaldede Beit og Løv=Foer i trange Aar (og i
gode Aar for at menagere Høe og Halm) om Vinteren til Creaturerne.
Saaledes er efter min ringe Jndsigt en maadelig Braake eller Svee¬
Hugst her særdeeles nyttig og ey Skoven skadelig. Mens det, som er Sko¬
ven meest skadelig, er i mine Tanker.
I. Barke=Flaaning til Hulls=Tage, hvilket ey burde skee, uden
enten, naar Timmer hugges til Huuse at opbygge; thi da kunde Træerne
først flaaes eller flekkes, eller paa de Steder, man vilde hugge Svaar eller
Brende=Veed, da ligeledes Træerne først kunde flaaes.
