216
2. Den saa kaldede Gar Stour og Skie=Veed=Hugst, til Gier¬
der, contribuerer ey lidet, og er til største Riin for Skovene, efterdi derved
udhugges de unge Grane=Træer i en utrolig Qvantite.
Til nogenlunde at remedere dette, var det ønskelig, et Tegel=Verk,
hvor det var beleylig og kunde lade sig giøre, blev oprettet hvor man for no¬
genlunde billig Kiøb, kunde have Tag=Steen, mens hvor det ey var practi¬
table, maatte der befales, at man, i steden for ai tekke med Bark, skulde
betiene sig af Spaan, som mange bruge, og ere varagtigere.
Hvad Gierder angaaer, kunde anløgges Steen=Gierder (hvor det var
muelig) thi paa mange Steder findes en stor mængde Steen, som man kiø¬
rer af Agerne i støre Røser eller Houge, og legger i Jorderne, hvilke man
med liden meer Umage kunde ordentlig oplegge til Gierder, og naar en Bon¬
de blev befalet til aarlig Aars at opsette 6 48 Favne, meer eller mindre efter
Leylighed, vilde inden faae Aar meget formindskes af Stour og Skie=Veed¬
Hugst. Jeg har ret undret over, dette er saa meget forsomt i vores Steen¬
Land, da jeg veed, det bruges meget i Falster, hvor faae Steen findes, thi:
da jeg var Sogne=Præst i Stubbekiøbing, vidste jeg, at Bønderne der om¬
kring vare befalede i deres Fæste=Breve at sette Steen=Gierder, som i min
Tiid skeede med god Succes, skiønt man med stor Besværlighed maatte hen¬
te Steene undertiden fra Strandbredden, og her efterlades det saa gandske,
hvor man har Stken nok; Jeg veed vel, man vilde svare, man har og Veed
i Overflødighed, mens jeg synes dog noget burde giøres. At plante Piile¬
Træer vare og Bonderne der neden tilhøldte, hvoraf de betiene sig til Gierder.
Jeg meener det var ey ugiørlig her paa mange Steder, hvor af, om man nu¬
ey vilde betiene sig af dem til Gar=Stoiik, man dog kunde have Nytte af
Løvet til Foer for Creaturerne om Viuteren, i trange Aaringer.
