222
lands fra, eller af Provinserne de beste Arter, man lader det blive ved de gam¬
le aniagne Slag, ligesom det var nok, naar de ikkun heder: Hvede, Rug, Byg,
Havre, Boghvede, Erter og des meere da der er dog stor Forskiel der imellem, og
disse Ting ere af den største Betydenhed.
Man maae tilstaae at de Engelske har ypperlige Korn=Varer, men de
har dog flere Arter af hvert Slags i deres adskillige Proviner, særdeles af
Hvede. Omhyggelige og flittige Landmænd udvelger deraf de beste og frugtbare¬
ste, forsøger dem i deres Egne, og bliver ved at bruge dem. Jeg kand her ik¬
ke opregne dem, da jeg ey har nu nogen saadan Bog ved Haanden, men man
kand eftersee ELLIs og andre. De Franske paastaaer at have nok saa god
Hvede som de Engelske, men de antager dog et par Slags og naturaliserer hos
sig. Man har fra lang Tid af, saaet i Indherrederne under Trunhiems Stift
Engelske Erter, de samme falder der saa skiønne, som neppe nogensteds, og
det uden at fornye Sæden fra Engeland, hvorfra de ey engang kommer saa
søde; Jeg vil her intet melde om Mayz eller tyrkisk Hvede, Bønner, Tour¬
nipes eller hvide og flade Roer, Esparcette, Luzerne, Satnfoln, Treffle el¬
ler Kløver, eftersom jeg her ikkun har foresat mig at handle om Sædekorn og
Agre: det vil dog vel blive nyttigt, ja fornødent at vi ogsaa engang beflitter os
paa de saa kaldede Kunst=Enge, hvoraf ey alleneste de Engelske giør saa meget
Væsen, saa de regner et Stykke deraf saa got som 6 Stykker af samme Størrel¬
se, af andet sædvanligt Eng, ja som 30 af Overdrev eller Fælled. Jeg kand
dog neppe bare mig for at anføre de Norske Næper, særdeles fra Aasen i Trøn¬
hiems Stift, man kand letteligen have Frøet der fra, og man maatte see til hel¬
ler at have det af de violette eller blageagtige end af de gule. En vis Mand der
var en stor Elskere af Agerdyrkningen og fandt Smag i disse Næper, har vel
vildet sige mig, at de i Danmark vanartede, og i steden for at udvide sig i
