223
Bredden, stak smale ned i Jorden, at de ey heller havde her den Smag som
i Norge; jeg veed ey om Jorden oven i har været nok muldet, om Brændin¬
gen af Qvister deroven paa, giør noget til deres Sødhed og Skikkelse, ef¬
terdi de i Fieldbygdene faaes i den omvendte Grønsvær; det var dog vært
videre at forsøge.
Men for at komme igien til mit Forsæt, da maa det være mig tilladt
at raade til Sædekorn af den Norske Rug. Jeg har længe undseet mig for
at nævne den af Frygt for at det maatte ansees som blind Kiærlighed til mit Fæ¬
derneland. Jeg tilstaaer gierne at Dannemark, som der der ligger i en mildere
Luft og under en høyere Soel, har ogsaa bedre og jevnere Jord uden Steen
og Klipper, er begavet med mange større Fordeele end Norge, og at mange
Ting i det første kand voxe, som neppe vil faae Fremgang i det sidste; Men
man ville og tilstaae mig, at Norge har Fortrin i nogle smaa Ting, særdeles
som voxer vilde, saadanne ere: Hindbær, Ribs, Eenebær, Tytebær, Mul¬
tebær, Hyben, Jordbær, Blaabær, Blokbær, o d. fleere, nogle endogsaa
som saaes og plantes saasom Næper, andre Rødder og Kaal. Her Wol1k
HELMHARDVOR HOHBERG i hans Desterreichischen Haus= und Wirt¬
schaffts Buch, Vien 1745. har givet mig den Dristighed at anføre den
Nørske Rug som et besynderligt Sædekorn, han fremsætter den pag. 175. af
ELSHoLz Hertie. Lib. 6. Cap. 5. pag. 368. som jeg og har confereret, han
beretter at et Korn skyder mangfoldige Halmer, hvilket er gandske sandt og
almindeligt, men at hvert Ax skulle være 8 Tømmer langt, befindes gemeenli¬
gen i Norge ey saa, kand derimod jevnligen være 5 Tommer, og som han
beretter, fuldt af Korn; Det er og rigtigt at man saaer det om Høsten, helst
ved St. Olufs Tiid, eller in Augusto, mange faaer det strax om Foraaret
og indhøster Afgrøden anden Høst, og det til deels paa det Jorden det første
