226
Udsæd af saadan Vinter=Rug, hele 20 Tønder men hertil bruges en meger
vidtløftig Jord, hvorpaa Greener og Møser er afbrændte, saa dette Salt
forskaffer Frugtbarhed. Det har øfte kommet mig underligt for, at naar en
Sæde=Gaard skal selges og man skal beregne dens Storhed og Godhed, an¬
fører man hvor mange Tønder af hver Slags Sæd kand saaes, men ey hvorme¬
get der kand høstes, jeg har holdt for, at man ligesaa vel maatte beregne Av¬
lingen deraf, som af Høet, hvilket gemeenligen anføres efter Tal af Læs, det er
ingen Kunst og mindre Nytte, at kaste megen Sæd ud, men at høste meget.
Aarsagen hvorfor man ey regner Jordens Vidde, er at man ey i Danmark la¬
der skiære og dertil opmaale sin Ager, men afmeyer den; Man var i Norge
ey klogere paa, hvor megen Ager man tog til en Tønde Udsæd, dersom man ey
siden opmaalede Ageren til at afskiæres, man maaler den ey engang ved Til¬
saaeningen; Man regner ey heller hvormeget Korn kand avles, efterdi Aarene
ere ulige, naar derimod Sædemandens Haandlav i at faae kommer overeene,
kand man regne nøget nær denne Udsæd for en Opmaaling, endskiønt det eene
Aar tager mere Sæd end det andet. Denne Beregnings Maade vil dog ikke
hølde stik efter LUGATELDS, JULls og du HAMELs nye Agerdyrknings Maa¬
de, hvorved der bruges mere Ager end Sædekorn, hvorfor de og regner
Agerens Storhed saavelsom Kornets Maal og Vegt. Det sikkreste var
altsaa at vide sine Agres Storhed, og derefter at indrette sin Udsæd, da
man vissere kunde giøre Beregning. Man kand hellers ikke ret forklare sig,
og give Beskeed om sin Agerdyrkning; Naar jeg har spurt Landmænd, hvor
meget de faaer af hvert Slags Kørn efter en Tønde Udsæd, har de gemeenligen
svaret, at de i gode Aar faaer 6 Fold, hvilket er fast den almindelige Afgrøde i
hele Europa, endskiønt de Franske adskillige Steds hos sig regner ikkun 3 a 4
Det synes fast ligesom en afgiørt Sag, efter den sædvanlige Agerdyrknings
