22
Maade at den heele Ager, ond og god om hinanden, skal give i gode Aar 6 Fold,
da dog endeel deraf giver vel 10. 12 4 16 Fold, den ringe 2, 3, 4, 5 Fold,
man seer heraf at man med meere Giødning og bedre Dyrkning kunde faae
langt meere. Spørger jeg frenideeles hvor megen Ager de tager til en Tøn¬
de Udsæd, veed de ikke at sige det, da det dog fornemmeligen kommær an paa
Jorden og Arbeydet, ja om man vilde sammenligne den Fordeel man kunde
have af en Sæd eller Plantelse, mod en anden, maatte disse Ting for alle Ting
regnes. Jeg slutter dog af det jeg har kundet merke, at man i Dannemark ta¬
ger til en Tønde Udsæd af Vinter=Rug, gode 6 Maal, 12 Maal, skulle altsaa
give 12 Tønder, den Norske Vinter=Rug giver derimod paa 12 Maal 20 4
24 Tønder naar Ageren er nogenledes god, thi man tager gemeenligen den ud¬
mavrede og udtærede Jord dertil, og altsaa ringere Ager, til det Brug end her
i Dannemark, Vinter=Rugen er altsaa der frugtbarere, som den og i sig selv er
meget bedre.
Da denne Sæd er saa fordeelagtig i at give saa god en Afgrøde, maat¬
te man undre paa, at Følk i Norge ey meere bruger denne Sæd; Man bruger
den meget paa Hedemarken, fordi Folk ere mere vandte til at spise mere Rug¬
meel, de kand afføre det til Bergverkerne, og de nødes til at bruge flere Slags
Sæd, fordi de holder mindre Tal af Creaturer og faaer mindre Møg til deres
store Agre. Man nødes ogsaa til at faae meere Værling paa Lom i Gulbrands¬
dalen, fordi en vis Orm som sætter sig ved Roden af Bygsæden, efter 3 Aars
Brug dertil, forpligter dem til at omskifte Byg-Sæden til Rug-Sæd, hvilken de
og der faaer ligesaa skiøn som paa Hedemarken; J alt det øvrige af Gulbrands¬
dalen ere de saa vante til Bygmeel, saavel i Kaagning som Bagning, saa de nep¬
pe vil smage Ruugmeel eller Havregryn, de har og for den største Deel, et skiønt
blankt og fast Byg, de saaer altsaa paa de største Gaarder, neppe over
