229
ste for Pløynings Tiden; dog kunde anden Høstpløyning til Foraars=Sæd, give
den samme Lindring paa Foraars Arbeyde.
Jeg kand ikke rose Norge, i det mindste ey Gulbrandsdalen, for Hvede¬
Sæd; jeg vil ved denne Anledning melde at det Raad mod Kul eller Muld¬
axe som saa længe har været bekiendt og brugeligt, men nu paa nye af TILLEr
med saa stor Berømmelse optaget, ey der vilde lykkes, jeg saaede først Hve¬
de uden at støbe den i Kalkvand, det syntes at jeg fik en temmelig Mængde
deraf, men der vare mangfoldige Kulax deri, jeg lod den alt tilsammen strøe i
et Kar Vand, og lod de overflydende Kulax opsamle med et Dørslag, jeg
fik altsaa Hveden reen og lod den tørre, bekom deraf nogenledes hvidt men
tørt Meel. Jeg vilde det andet Aar forekomme Muldaxene, lød derfor Hve¬
den støbe i Kalkvand, jeg fik ogsaa den avlede Hvede frie for Kulax, men
da den var sigtet, var Meelet mørkegraat og smagede ilde, saa det synes at
denne Forraadnelse og Sorthed ey har yttret sig udvortes men holdt sig inde,
jeg lod derfor den Sæd fare: hvide Erter bleve der tørre og smaae, vare
ey heller synderlig frugtbare. De smaa graae Erter ere frugtbare, og giver
Glødning for 2 4 3 Aar, ere altsaa tienlige; i indhulet Agere ved Steenrøser
og Træer vilde de dog ey giøre got¬
At Danske Landmænd selv kand skiønne, og deraf udvælge om de fin¬
der dem noget tienligt ved den Norske Vinter=Rugs Dyrkelse, vil jeg beskrive
baade Jorden hvori den saaes og Agerdyrkningens Maade. Paa Hedemar¬
ken hvor den meste og næsten beste avles, er for den største deel, fladagtig og
steenig Jord; i Gulbrandsdalen derimød brat med Steen og Muur eller grov
Sand, opfyldt Jord alleeneste at Ageren som i lang tid har været brugt, har
oven i 8 49 Tommers god Jord; hvor for den sorte Død har været Ager, er
